Trip, trap, træsko
Jeg bliver ofte spurgt, om mine børn var planlagte.
Det er nok fordi, det skræmmer folk, at man kan træffe det valg af fri vilje. Men det har jeg altså gjort.
Vi ville gerne være færdige med bleer og søvnløse nætter
Jeg har altid elsket idéen om søskende, der havde en tæt alder. Egentlig mest fordi jeg altid har syntes, at båndet mellem børnene har været vigtig. Selv har jeg en lillesøster der er 8 år yngre end mig, og vi er ikke super tætte. Det er ikke sikkert, det har noget med det at gøre, men hvorfor tage chancen tænkte jeg!
Lasse har også kun ældre søskende. Meget ældre (no offence – sviger). Derfor var vi ret enige om, at prøve at få børnene med et tæt mellemrum.
Det hårdeste er konflikterne
Jeg havde slet ikke regnet med alle de konflikter, der hele tiden er. Vi kan ikke engang gå i bad, uden at der sker en ulykke. En skubber en anden. En tredje stjæler et legetøj. Det er en evig cirkel. Shit altså! Det er virkelig hårdt.
Så er der selvfølgelig også andre ting, der er hårde. Som at have 2 blebørn samtidig. Det er nu ikke det værste. Det værste er helt klar de søvnløse nætter. Er det ikke den ene, så er det sørme den anden. Sådan bliver det ved og ved. Jeg føler ikke, jeg har sovet i 5 år.
Og så selvfølgelig at komme ud af døren alene. De få gange jeg kun har 1 eller 2 børn, virker som en ferie på Hawaii. Det er ligesom om, at den tredje gør det hele meget mere besværligt. Jeg har aldrig nogensinde været udsat for lignende. Om morgenen er der altid mindst én der vælter et glas vand. Så skal der nyt tøj på og tørres op. Alt i mens man skal undgå konflikter hos de 2 andre.
Og for ikke at snakke om mængden af vasketøj. Behøver jeg sige mere?
Det bedste er kærligheden
Men det hele er ikke bare røv. Selvom jeg går lidt og glæder mig, til de bliver større og mere selvkørende.
Det bedste er den kærlighed, de har til hinanden, trods konflikter. De har altid en legekammerat som er næsten jævnaldrende. De har altid en at tale med. De knuser og kysser hinanden dagen lang. De er bare skønne sammen, ganske enkelt. Og det opvejer det hele.
Ville jeg have gjort det om?
ALDRIG. Jeg ville måske have ventet et par år mere, før jeg startede med at proppe babyer ud, og så alligevel ikke. Jeg føler, jeg nød min ”ungdom”, og oplevede det jeg skulle, inden jeg blev mor. Samtidig er det af og til sådan, at jeg nogle dage ville ønske, at jeg ingen børn havde, så jeg bare kunne arbejde igennem. Men igen, så var det slet ikke sikkert, jeg var her, hvor jeg er rent karrieremæssigt.
Skal jeg have flere børn?
JA! Jeg elsker børn. Og stod det til mig, fik jeg 5 stykker. Meeeen min kære mand har det lidt anderledes. Han er helt og aldeles færdig med at få børn. Så lige nu er jeg ved at overtale ham til en nr 4. Man må jo mødes på midten ikke?
HVIS jeg skal have en mere, bliver det ikke lige nu. Nu skal jeg bare fokusere på min skønne virksomhed, og de børn jeg allerede er velsignet med. Også er det jo Rikkes tur lige om lidt. Og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg planlægger at låne hendes baby lidt, så jeg kan få stillet min skrukhed. For hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg mest til, hvis babyen bare forblev i en str. 50. De er bare SÅ nuttede i den spæde alder.
Trip, trap, træsko
Jeg bliver ofte spurgt, om mine børn var planlagte.
Det er nok fordi, det skræmmer folk, at man kan træffe det valg af fri vilje. Men det har jeg altså gjort.
Vi ville gerne være færdige med bleer og søvnløse nætter
Jeg har altid elsket idéen om søskende, der havde en tæt alder. Egentlig mest fordi jeg altid har syntes, at båndet mellem børnene har været vigtig. Selv har jeg en lillesøster der er 8 år yngre end mig, og vi er ikke super tætte. Det er ikke sikkert, det har noget med det at gøre, men hvorfor tage chancen tænkte jeg!
Lasse har også kun ældre søskende. Meget ældre (no offence – sviger). Derfor var vi ret enige om, at prøve at få børnene med et tæt mellemrum.
Det hårdeste er konflikterne
Jeg havde slet ikke regnet med alle de konflikter, der hele tiden er. Vi kan ikke engang gå i bad, uden at der sker en ulykke. En skubber en anden. En tredje stjæler et legetøj. Det er en evig cirkel. Shit altså! Det er virkelig hårdt.
Så er der selvfølgelig også andre ting, der er hårde. Som at have 2 blebørn samtidig. Det er nu ikke det værste. Det værste er helt klar de søvnløse nætter. Er det ikke den ene, så er det sørme den anden. Sådan bliver det ved og ved. Jeg føler ikke, jeg har sovet i 5 år.
Og så selvfølgelig at komme ud af døren alene. De få gange jeg kun har 1 eller 2 børn, virker som en ferie på Hawaii. Det er ligesom om, at den tredje gør det hele meget mere besværligt. Jeg har aldrig nogensinde været udsat for lignende. Om morgenen er der altid mindst én der vælter et glas vand. Så skal der nyt tøj på og tørres op. Alt i mens man skal undgå konflikter hos de 2 andre.
Og for ikke at snakke om mængden af vasketøj. Behøver jeg sige mere?
Det bedste er kærligheden
Men det hele er ikke bare røv. Selvom jeg går lidt og glæder mig, til de bliver større og mere selvkørende.
Det bedste er den kærlighed, de har til hinanden, trods konflikter. De har altid en legekammerat som er næsten jævnaldrende. De har altid en at tale med. De knuser og kysser hinanden dagen lang. De er bare skønne sammen, ganske enkelt. Og det opvejer det hele.
Ville jeg have gjort det om?
ALDRIG. Jeg ville måske have ventet et par år mere, før jeg startede med at proppe babyer ud, og så alligevel ikke. Jeg føler, jeg nød min ”ungdom”, og oplevede det jeg skulle, inden jeg blev mor. Samtidig er det af og til sådan, at jeg nogle dage ville ønske, at jeg ingen børn havde, så jeg bare kunne arbejde igennem. Men igen, så var det slet ikke sikkert, jeg var her, hvor jeg er rent karrieremæssigt.
Skal jeg have flere børn?
JA! Jeg elsker børn. Og stod det til mig, fik jeg 5 stykker. Meeeen min kære mand har det lidt anderledes. Han er helt og aldeles færdig med at få børn. Så lige nu er jeg ved at overtale ham til en nr 4. Man må jo mødes på midten ikke?
HVIS jeg skal have en mere, bliver det ikke lige nu. Nu skal jeg bare fokusere på min skønne virksomhed, og de børn jeg allerede er velsignet med. Også er det jo Rikkes tur lige om lidt. Og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg planlægger at låne hendes baby lidt, så jeg kan få stillet min skrukhed. For hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg mest til, hvis babyen bare forblev i en str. 50. De er bare SÅ nuttede i den spæde alder.
+ vis kommentarer
- Hide Comments
Skriv en kommentar