Fertilitet 

Graviditet

Amning

Baby

Barsel

Familie

Det essentielle graviditet - og baby forløb

Anbefalinger

Tips & Tricks

Fællesskab

Familieliv

Parforhold

Rejse

Selvomsorg

Graviditet, Kost, Sundhed

Spiseværing under graviditeten – den kommende mors værste mareridt

Jeg er Maria

Jeg er vores faglige bidragsyder når det kommer til at fra delte mavemuskler, bækkengener, ernæring under og efter graviditeten, opstart på fast føde og ikke mindst sundhed i forbindelse med infertilitet

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Se dig omkring

Få hjælp, tips og støtte under din graviditet!

Lyt med til podcasten hos Morsomhed lige her

Kvalme, spiseforstyrrelse og et levende mareridt

Natascha åbner op og fortæller om den hidtil værste tid i hendes liv – nemlig graviditeten.

Nataschas historie

Min graviditet startede som så mange andre. En pind med en streg og en masse lykke og forvirring over, at det allerede var nu. Lykken blev dog på kort tid vendt til mit værste mareridt.

Allerede omkring uge 6-7 havde jeg så meget kvalme, at jeg kun kunne få et par stykker knækbrød ned om dagen. Jeg måtte have flere pauser på arbejdet, så jeg var også meget tidlig til at forklare om de lykkelige omstændigheder på mit arbejde. Omkring uge 10 var jeg så afkræftet, at jeg meldte mig syg et par dage, og da jeg stadig knap kunne stå på benene efterfølgende, måtte jeg en tur til læge. Lægen stillede et par spørgsmål, og jeg kom på vægten. Jeg havde på det tidspunkt tabt mig 8 kg. Lægen konstaterede, at jeg måtte have hyperemesis graviradum – en form for ekstrem kvalme som ca 1% af alle gravide får. Kvalmen plejer at blive bedre omkring uge 12, så jeg skulle blot holde ud et par uger endnu! Jeg blev sygemeldt, og vi skulle se tiden an. På dette tidspunkt regnede jeg ikke med, at sygemeldingen ville vare frem til fødslen.

De følgende uger var jeg i kontakt med min læge flere gange, fordi jeg fortsat tabte mig, men fik hver gang det samme svar – det bliver snart bedre. Efterhånden kunne jeg heller ikke spise knækbrød, så min daglige kost bestod på en god dag af sodavand og lidt frugt. Simpelthen for bare at få noget energi. Nogle gange kunne jeg også få lidt Chips eller en vingummi ned. Folk grinede af mig, når jeg fortalte, at jeg kunne bruge en hel dag på at tømme og fylde opvaskeren, men det var slet ikke sjovt og faktisk et ret præcist billede af, hvordan min hverdag så ud.

Svangre klinikken, minus 10 kg senere

I uge 14 var jeg til kønsscanning på en privat klinik, hvor den flinke dame spurgte til, hvordan jeg havde det, fordi hun synes, jeg så meget bleg og udmagret ud. Da jeg fortalte hende, at jeg havde tabt 10 kg, sendte hun straks en mail direkte til svangreklinikken på sygehuset. Endelig var der hjælp at hente. Med deres hjælp fik jeg kvalmestillende medicin og akupunktur, der på sigt gjorde kvalmen mindre invaliderende. Jeg havde fortsat ekstrem kvalme, men jeg begyndte så småt at kunne spise lidt igen.

Kvalmen gav mig mærkelige vaner. Nogle uger var det risifruti og andre uger, var det æbler, jeg kunne spise. Kvalmen blev tricket af de mærkeligste ting. Madens konsistens, lugtene og blandede smage. Det resulterede hurtigt i, at jeg lærte at spise al min mad opdelt. Intet måtte røre hinanden på tallerkenen, for så kunne jeg ikke være helt sikker på, hvad jeg fik i munden. Sovs, dressing osv. var helt udelukket, fordi det dækkede de andre ting til oven i, at det havde en anden konsistens. Jeg kunne ikke spise gryderetter mv. fordi alt var blandet. Generelt set kunne jeg heller ikke spise kød, jeg kunne slet ikke klare konsistensen, og så synes jeg, at det smagte grimt. Det gjorde det rigtig svært at spise andre steder end hjemme, også fordi det gjorde mig rigtig ked af det, når folk sagde ting som: “ ej burde du ikke spise noget mere? Du skal jo spise for 2 nu”. I takt med at jeg fik det værre forsvandt den sociale omgang, jeg havde med andre mennesker pga. min tilstand.

Alle disse ting samlet skabte også den værste skyldfølelse, jeg i mit liv har haft. I lang tid spiste jeg nøjagtigt det jeg havde lyst til/ kunne holde i mig, men fik fosteret så det, det skulle have?

Senere om min datter fik vitaminer nok osv. oven i det kom den dårlige samvittighed ift. mit arbejde, og hvad den lange sygemelding betød for dem. Foruden det psykiske aspekt blev min krop hurtigt udmagret, og jeg mistede utrolig mange muskler. Sidst i graviditeten døjede jeg med bækkenløsnings symptomer grundet den manglende muskelmasse.

“Du er jo bare gravid, det er ikke en sygdom”

Den tid – som skulle være den lykkeligste i mit og min kærestes liv blev et rent helvede, hvor alt gik op i mad, søvn, skyldfølelse, kvalme og hvad jeg mon kunne få ned netop denne dag. Alt imens omverdenen oftest reagerede med: “du er jo bare gravid, det er ikke en sygdom”. I takt med jeg kom længere hen i min graviditet og fik behandling, fik jeg det også bedre. Men de mærkelige opdelte tallerkener og kvalmen var en tro følgesvend til omkring uge 22. Derfra havde jeg flere gode dage, hvor de opdelte tallerkener ikke længere var nødvendige. Det var først da jeg var i bedring, at det gik op for mig, at jeg ikke ville blive raskmeldt før efter, jeg havde født. Min læge forklarede mig, at jeg jo endnu ikke var på toppen endnu, og at hun frygtede tilbagefald, hvis jeg startede på arbejde igen. Det tog mig lang tid at acceptere, men inderst inde vidste jeg godt, at der ikke var andet at gøre.

Jeg nåede i uge 30 op på samme vægt, som før jeg blev gravid. Herefter tog jeg yderligere 10 kg på, inden jeg fødte. 38+5 kom vores lille datter til verden. Hun var lille, men ikke bekymrende lille og fejler intet i dag. Jeg selv spiser normalt igen, men jeg kan til tider godt mærke, at graviditeten var hård ved min psyke. Folk spørger jævnligt om, hvornår vi skal have nr. 2? De reagerer tit meget mistroisk, når jeg siger, at det er jeg ikke sikker på, at vi skal. Jeg er ikke sikker på, om det er værd at gå igennem igen. Tanken om endnu engang at have det så skidt og oveni købet med et barn i forvejen, der vil komme til at mangle sin mor, samt en kæreste der sandsynligvis skal være “alene far” under graviditeten.

Jeg fortryder ikke, at vi valgte at få barn, hun er det bedste, der er sket i mit liv.

Men vil jeg gøre det igen? Det må tiden vise.

Author

Tilbage til Viden

Spiseværing under graviditeten – den kommende mors værste mareridt

Spiseværing under graviditeten – den kommende mors værste mareridt

Alt du får med

Hent dit Essentielle Graviditetsforløb

Yes jeg er gravid!

Guide til vitaminer under graviditeten

Tjekliste til jordemoder tider

Alt du skal vide om træning og sundhed

Tjekliste til kemi, makeup og pleje

Næste

forrige

01

Fødselsforberedelse

Rebozo

Mindfulness og vejrtrækningsøvelser

Fødselsforberedelese ebog

Fødselspakken

Næste

forrige

02

0 kr

Udstyrsguiden

Barnevognsquiz

Din komplette guide af udstyr

Nice to have / need to have 

Rabatkodehæfte

Næste

forrige

03

0 kr

0 kr

Lad os være 

Pennevenner

Følg din babys udvikling dagligt eller ugentligt under hele graviditeten, og indtil din baby fylder 1 år i vores essentielle graviditet - og babyforløb til 0 kr. Du får værdifuld viden, mini-kurser, eksklusive rabatkoder & faglig vejledning direkte i din indbakke eller i dit medlemsområde!