Vi forældre er ikke altid helt ærlige. Eller det er i hvert fald det, jeg håber, er sandheden. Det er hvert fald tilfældet hos os. Vi lyver, finder på historier og undgår at svare på spørgsmål, vores børn stiller. I bedste hensigt naturligvis. Men alligevel sker det.

Det, der er lidt underligt, er, at vi ikke siger det højt til andre forældre. Det er nemlig ikke helt okay, tænker vi. Men hvis du også kan nikke genkendende til min lille liste nedenunder, om ting alle mødre gør man ikke siger højt, skal du bare vide, at du ikke er alene.

1. Lyver om dit barns alder for at slippe for at betale fuld pris

Jeg har løjet om mit barns alder rigtig ofte. Især når vi skal besøge forlystelsesparker. Jeg synes, det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse, når man skal betale for 5 personers indgang i Djurs Sommerland. Som bonus er der gratis buffet for børn under 3 år. What’s not to like? Mila er dog desværre nået den alder, hvor hun hele tiden er opmærksom på, hvad mor og far siger. Og hun er UDMÆRKET godt klar over, at hun er 4 år. Hun bliver nemlig ”snart” 5 (om 9 måneder, men hun spørger, hvornår hun har fødselsdag dagligt).

Så sidste gang vi var afsted, afslørede hun mig, da jeg fortalte ekspedienten, at hun var 3 år… ”NEJ MAMMA! Jeg er 4 år!”… Jeg måtte pænt undskylde, og sige at hun bliver 4 år. Det var sidste gang, vi kunne snakke os ud af at betale 295 kr for Milas indgang.

2. Hysterisk ringer til lægen for en akut tid…

… fordi jeg har googlet 1 symptom, og resultaterne der kom frem helt klart indikerede, at mit barn havde kræft, mellemørebetændelse og meningitis på samme tid.

Google, kære ven. Hvor er du bare god at have. Men hold op, hvor er det også bare dumt at google sygdoms-symptomer. Især hvis man er bare en lille smule hysterisk – som mig.

Det har skabt angst, panik og unødig bekymring.

3. Bruger vådservietter til at vaske ALT

Vi har et overforbrug af vådservietter hjemme hos os. De bruges til at tørre bilen af, fjernsynet, spisebordet, pletter på gulv. You name it. Det er ikke dét, de ikke kan.

Vi går ikke ud af huset uden vådservietter i tasken. Vi er afhængige af vådservietter, og på et tidspunkt bliver det opdaget af alle andre.

4. Dokumenterer mit barns udvikling på min telefon

Og samtidig sammenligner mit barn med andres.

Jeg tror, min mands og min telefons indhold er 90 % børnerelateret. Der er billeder af alt, og jeg er skide stolt af hvert og et af dem.

Der bliver også sammenlignet med venners babyer. Vores er selvfølgelig den smukkeste og den dygtigste. Det er klart. Jeg kan endda finde på at dele halvdelen af billederne på min facebook – bare for at vise verden, hvor smukke og dygtige mine børn er!

5. Giver mit barn skylden, for noget jeg selv har gjort

Før i mom-shamer mig, skal jeg lige fortælle, at jeg overvejede IKKE at skrive dette. For så kunne det jo være, at I mistænkte mig for at være skyld i at: komme for sent, have beskidt tøj på og have knust den der vase. Men sandheden skal frem. For mon ikke nogle andre også på et tidspunkt har givet deres børn skylden for noget, de selv havde mest skyld i?

Og her mener jeg ikke, at jeg har skældt mit barn ud over det. Naturligvis ikke. Men af natur er jeg ret klodset. Jeg er typen, der spilder müsli på min hvide skjorte og samtidig har 3 børn, der skal gøres klar til at komme ud af døren. Så når jeg først har spildt, når jeg ikke altid at skifte. Så siger jeg altid ”Nå, ja, den store plet af musli og smoothie? Den røde plet lige ved mit bryst på min ellers rene skjorte, mener du? ARH, det har jeg da slet ikke set! Det var lige Matheo der kastede rundt med sin morgenmad i morges. Hehehehe. Hehehe…!”

Eller når jeg ved et (u)held er kommet til at knuse Lasses hjemmelavede keramikvase fra formningstimerne i folkeskolen, som han bare SKAL have stående fremme, og jeg (næsten grædende) siger, at det er jeg ked af, men børnene løb direkte ind i den!

Anyone?? (please say yes!)