Hånden op alle os som har svedt over at have travlt, og hvor der så er en lille mus, der bare KAN SELV og får hysterisk sammenbrud, bare vi nævner sætningen: ”SKAL JEG HJÆLPE DIG?”.

Hvis ikke du allerede havde regnet det ud, så holder jeg min arm oppe nu!

Jeg har overstået mit første barns selvstændighedsalder – hallelujah! Men så har jeg 2 mere, der skal igennem.

Derfor valgte jeg at lave nogle små ”regler” til mig selv for nemmere at kunne komme igennem de næste 2. Dem deler jeg lige med dig i dag!

1. Find din tålmodighed frem

For et par måneder siden var jeg til et foredrag hos en hjerneforsker, hvor jeg efterfølgende begyndte at se mine børn på en helt anden måde.

Når et lille barn bliver bedt om at tage sko på, skal rigtig mange hjerneceller arbejde sammen. Hvis blot én af de celler er uopmærksomme, er hele tanken tabt, og barnet skal starte forfra.

Dét, der betegner selvstændighedsalderen, er især, at de gerne vil kunne alt selv.

”Men det kan barnet jo ikke?!”, tænker du.

Det er rigtigt. Men så find din tålmodighed frem og lad dit barn prøve. For hvad er det værste, der kan ske? At du kommer for sent på arbejde? Det er ikke så godt. Men så ved du, at næste morgen starter I lige 10 minutter tidligere med at tage tøj og sko på.

Og NÅR dit barn bliver frustreret og ked af det over, at det ikke lykkes selv at tage sko på, så lad være med at sige: ”Det var jo det, jeg sagde”. Det kan de ikke bruge til noget. I stedet for skal du give dit barn et kram og sige: “Se her, så hjælper jeg dig”.

2. Vær pædagogisk

Og hvad betyder det så?

Godt spørgsmål. I virkeligheden betyder det bare, at du skal komme ned på dit barns niveau. Og her mener jeg ikke, hvad stædighed angår, men netop det modsatte. Vær nysgerrig på, hvordan dit barn har tænkt sig at løse opgaven, inden du blander dig.

Tal med dit barnet på en måde, som dit barn forstår. Man er velkommen til at sige: ”Jeg kan se, du forsøger at tage dine sko på selv. Flot. Men mor og far har rigtig travlt i dag, så jeg hjælper dig lige.” Det kan jeg godt se, du ikke bryder dig om, men det har mor besluttet i dag. I morgen har vi mere tid!.

(PS! Nu er det ikke fordi, jeg er uddannet pædagog eller psykolog, men jeg vil vove at påstå, at hele stemningen bliver bedre, hvis bare man forklarer barnet, hvad man ønsker, på en måde hvor barnet føler sig hørt.)

3. Tæl til 10 inden, du kører op i det røde felt

JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.

Jeg siger det lige én gang til. JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.

Men det bliver ikke bedre for nogen, at du bliver stresset og lader din irritation løbe afsted med dig.

Et barn i trodsalderen undersøger grænser, kundskaber og forsøger at skille sig lidt af med tryghedsbehovet til sine forældre. Det er heller ikke, fordi dit barn står i en drømmesituation.

I stedet for at lade din frustration løbe afsted med dig, vil jeg anbefale 2 ting, som du måske synes lyder helt vildt optimistisk.

Men lad lige være med at dømme et øjeblik. Her kommer det nemlig:

• Begynd at praktisere mindfulness.

Random synes du? Ikke helt. Det er nemlig godt at kunne være til stede i nuet af flere årsager end kun for at kunne håndtere dit trodsige barn. Jeg vil anbefale dig at undersøge, hvad det egentlig er og give det et forsøg. Det er virkelig et godt værktøj til at komme igennem sådanne perioder, hvor ens barn er i en alder, hvor de skal bestemme det hele selv.

• Lær at trække vejret kontrolleret, mens du tæller til 10.

Måske har du hørt det før. Især fra folk uden børn. ”Åh, du skal da bare trække vejret og tælle til ti. Så slemt er det da ikke”.

Gør det det ikke bedre? Det bliver faktisk bedre, hvis du lærer at trække vejret kontrolleret og roligt, når du har lyst til at smide sønnikes sko ud af vinduet og ham efter.

Lov mig at prøve det næste gang det sker. OK?

4.  Sæt klare rammer for dit barn og vær konsekvent

Trodsalderen handler om at teste grænser. “Hvor langt kan jeg køre den? Hvor sikre er disse grænser I sætter op for mig?”

Det er ikke fordi, dit barn er udspekuleret. Men for at skabe sin egen tryghed ved at være sin egen person, som ikke hænger fast på mor og far, skal dit barn forstå, hvad han eller hun skal forholde sig til. Og det skal du som forælder fortælle dit barn.

Sørg derfor for at skabe rum, hvor dit barn kan udforske sig frit, inden for de rammer du sætter op for dit barn.

Det lød meget fagligt. Jeg forsøger lige igen.

Lad dit barn prøve ting af, som dit barn måske ikke har prøvet før, eller som du ved, dit barn nok ikke kan finde ud af endnu, men sørg for at dit barn ikke overskrider de regler og rutiner, I har skabt for dit barn!

Var det lidt bedre?

Og husk til sidst det vigtigste!

NYD HVER EN DAG! Børn vokser hurtigt, og de kloge siger, man savner alle de irriterende ting, de gjorde og sagde, når de lige pludselig er blevet store.