Skal jeg hjælpe dig?
Hånden op alle os som har svedt over at have travlt, men så er der en lille mus der bare KAN SELV, og får hysterisk sammenbrud bare vi nævner sætningen: ”SKAL JEG HJÆLPE DIG?”.
Hvis du ikke vidste det, så holder jeg min arm oppe nu!
Jeg har overstået mit første barns selvstændighedsalder, og hallelujah! Men så har jeg 2 mere der skal igennem.
Derfor valgte jeg at lave nogle små ”regler” til mig selv for nemmere at kunne komme igennem de næste 2. Dem deler jeg lige med dig i dag!
1. Find din tålmodighed frem.
For et par måneder siden var jeg til et foredrag hos en hjerneforsker, hvor jeg efterfølgende begyndte at se mine børn på en helt anden måde.
De er nemlig ikke så kloge, når de er små.
Ikke noget skidt om det, men man skal faktisk tænke på sit barn som et krybdyr. Mere logiske er de faktisk ikke. Især ikke ved 2-3 års alderen.
Når de bliver bedt om at tage sko på, skal rigtig mange hjerneceller arbejde sammen. Hvis blot én af de celler er uopmærksomme, er hele tanken tabt, og man starter forfra.
Dét der betegner selvstændighedsalderen er især, at de gerne vil kunne alt selv.
”Men det kan det jo ikke?!” tænker du.
Rigtigt nok. Men så find din tålmodighed frem og lad dem prøve det. For hvad er det værste der kan ske? At du kommer for sent på arbejde? Det er ikke så godt. Men så ved du, at næste morgen starter I lige 10 minutter tidligere med at tage tøj og sko på.
Og NÅR dit barn bliver frustreret og ked af det over, at det ikke lykkes selv at tage sko på, så lad være med at sig ”det var jo det, jeg sagde”. Det kan de ikke bruge til noget. I stedet for skal du give dit barn et kram og sige: “se her, så hjælper jeg dig”.
2. Vær pædagogisk
Og hvad betyder det så?
Godt spørgsmål. I virkeligheden betyder det bare, at du skal komme ned på dit barns niveau. Og her mener jeg ikke, hvad stædighed angår, men netop det modsatte. Vær nysgerrig på, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven selv, inden du blander dig.
Og tal til barnet på en måde som de forstår. Man er velkommen til at sige: ”Jeg kan se, du forsøger at tage dine sko på selv. Flot. Men mor og far har rigtig travlt i dag, så jeg hjælper dig lige.” Det kan jeg godt se, du ikke bryder dig om, men det har mor besluttet i dag. I morgen kan du få lov til at forsøge igen”.
(PS! Nu er det ikke fordi, jeg er uddannet pædagog eller psykolog, men jeg vil vove at påstå, at hele stemningen bliver bedre, hvis bare man forklarer barnet, hvad man ønsker af det, på en måde hvor det føler sig hørt.
3. Tæl til 10 inden du kører op i det røde felt
JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.
Jeg siger det lige én gang til.
JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.
Men det bliver ikke bedre for nogen, at du bliver stresset og lader din irritation køre afsted med dig.
Et barn i trodsalderen undersøger grænser, kundskaber og forsøger at skille sig lidt af med tryghedsbehovet til sine forældre. Det er heller ikke fordi dit barn står i en drømmesituation.
I stedet for at lade din frustration løbe afsted med dig, vil jeg anbefale 2 ting, som du måske synes lyder helt vildt optimistisk.
Men lad lige være med at dømme et øjeblik. Her kommer det nemlig:
- Begynd at praktisere mindfulness.
Random synes du? Ikke helt. Det er nemlig godt at kunne være til stede i nuet af flere årsager end kun for at kunne håndtere dit trodsige barn. Jeg vil anbefale dig at undersøge, hvad det egentlig er og give det et forsøg. Det er virkelig et godt værktøj til at komme igennem sådanne perioder, hvor ens barn er i en alder, hvor de skal bestemme det hele selv.
- Lær at trække vejret kontrolleret, mens du tæller til 10.
Måske har du hørt det før. Især fra folk uden børn.
”Åh, du skal da bare trække vejret og tælle til ti. Så slemt er det da ikke”.
Gør det det ikke bedre? Det bliver faktisk bedre, hvis du lærer at trække vejret kontrolleret og roligt, når du har lyst til at smide sønnikes sko ud af vinduet og ham efter. Lov mig at prøve det næste gang det sker. OK?
4. Sæt klare rammer for dit barn og vær konsekvent
Trodsalderen handler om at teste grænser. Hvor langt kan jeg køre den? Hvor sikre er disse grænser og kasser, I sætter op for mig?
Det er ikke fordi, dit barn er udspekuleret. Det kan deres hjerne slet ikke finde ud af endnu. Men for at skabe sin egen tryghed ved at være sin egen person, som ikke hænger fast på mor og far, skal de forstå, hvad de skal forholde sig til. Og det skal du som forælder fortælle dem.
Sørg derfor for at skabe rum, hvor dit barn kan udforske sig frit, inden for de rammer du sætter op for det.
Det lød meget fagligt. Jeg forsøger lige igen.
Lad dit barn prøve ting af, som de måske ikke har prøvet før, eller som du ved, de ikke kan finde ud af endnu, men sørg for at det ikke overskrider de regler og rutiner, I har skabt for jeres barn!
Var det lidt bedre?
Og husk til sidst det vigtigste!
NYD HVER EN DAG! De vokser hurtigt, og de kloge siger, man savner alle de irriterende ting, de gjorde og sagde, når de lige pludselig er blevet store og fløjet fra reden.
Skal jeg hjælpe dig?
Hånden op alle os som har svedt over at have travlt, men så er der en lille mus der bare KAN SELV, og får hysterisk sammenbrud bare vi nævner sætningen: ”SKAL JEG HJÆLPE DIG?”.
Hvis du ikke vidste det, så holder jeg min arm oppe nu!
Jeg har overstået mit første barns selvstændighedsalder, og hallelujah! Men så har jeg 2 mere der skal igennem.
Derfor valgte jeg at lave nogle små ”regler” til mig selv for nemmere at kunne komme igennem de næste 2. Dem deler jeg lige med dig i dag!
1. Find din tålmodighed frem.
For et par måneder siden var jeg til et foredrag hos en hjerneforsker, hvor jeg efterfølgende begyndte at se mine børn på en helt anden måde.
De er nemlig ikke så kloge, når de er små.
Ikke noget skidt om det, men man skal faktisk tænke på sit barn som et krybdyr. Mere logiske er de faktisk ikke. Især ikke ved 2-3 års alderen.
Når de bliver bedt om at tage sko på, skal rigtig mange hjerneceller arbejde sammen. Hvis blot én af de celler er uopmærksomme, er hele tanken tabt, og man starter forfra.
Dét der betegner selvstændighedsalderen er især, at de gerne vil kunne alt selv.
”Men det kan det jo ikke?!” tænker du.
Rigtigt nok. Men så find din tålmodighed frem og lad dem prøve det. For hvad er det værste der kan ske? At du kommer for sent på arbejde? Det er ikke så godt. Men så ved du, at næste morgen starter I lige 10 minutter tidligere med at tage tøj og sko på.
Og NÅR dit barn bliver frustreret og ked af det over, at det ikke lykkes selv at tage sko på, så lad være med at sig ”det var jo det, jeg sagde”. Det kan de ikke bruge til noget. I stedet for skal du give dit barn et kram og sige: “se her, så hjælper jeg dig”.
2. Vær pædagogisk
Og hvad betyder det så?
Godt spørgsmål. I virkeligheden betyder det bare, at du skal komme ned på dit barns niveau. Og her mener jeg ikke, hvad stædighed angår, men netop det modsatte. Vær nysgerrig på, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven selv, inden du blander dig.
Og tal til barnet på en måde som de forstår. Man er velkommen til at sige: ”Jeg kan se, du forsøger at tage dine sko på selv. Flot. Men mor og far har rigtig travlt i dag, så jeg hjælper dig lige.” Det kan jeg godt se, du ikke bryder dig om, men det har mor besluttet i dag. I morgen kan du få lov til at forsøge igen”.
(PS! Nu er det ikke fordi, jeg er uddannet pædagog eller psykolog, men jeg vil vove at påstå, at hele stemningen bliver bedre, hvis bare man forklarer barnet, hvad man ønsker af det, på en måde hvor det føler sig hørt.
3. Tæl til 10 inden du kører op i det røde felt
JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.
Jeg siger det lige én gang til.
JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.
Men det bliver ikke bedre for nogen, at du bliver stresset og lader din irritation køre afsted med dig.
Et barn i trodsalderen undersøger grænser, kundskaber og forsøger at skille sig lidt af med tryghedsbehovet til sine forældre. Det er heller ikke fordi dit barn står i en drømmesituation.
I stedet for at lade din frustration løbe afsted med dig, vil jeg anbefale 2 ting, som du måske synes lyder helt vildt optimistisk.
Men lad lige være med at dømme et øjeblik. Her kommer det nemlig:
- Begynd at praktisere mindfulness.
Random synes du? Ikke helt. Det er nemlig godt at kunne være til stede i nuet af flere årsager end kun for at kunne håndtere dit trodsige barn. Jeg vil anbefale dig at undersøge, hvad det egentlig er og give det et forsøg. Det er virkelig et godt værktøj til at komme igennem sådanne perioder, hvor ens barn er i en alder, hvor de skal bestemme det hele selv.
- Lær at trække vejret kontrolleret, mens du tæller til 10.
Måske har du hørt det før. Især fra folk uden børn.
”Åh, du skal da bare trække vejret og tælle til ti. Så slemt er det da ikke”.
Gør det det ikke bedre? Det bliver faktisk bedre, hvis du lærer at trække vejret kontrolleret og roligt, når du har lyst til at smide sønnikes sko ud af vinduet og ham efter. Lov mig at prøve det næste gang det sker. OK?
4. Sæt klare rammer for dit barn og vær konsekvent
Trodsalderen handler om at teste grænser. Hvor langt kan jeg køre den? Hvor sikre er disse grænser og kasser, I sætter op for mig?
Det er ikke fordi, dit barn er udspekuleret. Det kan deres hjerne slet ikke finde ud af endnu. Men for at skabe sin egen tryghed ved at være sin egen person, som ikke hænger fast på mor og far, skal de forstå, hvad de skal forholde sig til. Og det skal du som forælder fortælle dem.
Sørg derfor for at skabe rum, hvor dit barn kan udforske sig frit, inden for de rammer du sætter op for det.
Det lød meget fagligt. Jeg forsøger lige igen.
Lad dit barn prøve ting af, som de måske ikke har prøvet før, eller som du ved, de ikke kan finde ud af endnu, men sørg for at det ikke overskrider de regler og rutiner, I har skabt for jeres barn!
Var det lidt bedre?
Og husk til sidst det vigtigste!
NYD HVER EN DAG! De vokser hurtigt, og de kloge siger, man savner alle de irriterende ting, de gjorde og sagde, når de lige pludselig er blevet store og fløjet fra reden.
+ vis kommentarer
- Hide Comments
Skriv en kommentar