Hvis du og din partner planlægger en graviditet eller er i gang med at forsøge at blive gravide, kan det meget muligt være relevant for dig at tænke over sundheden af din eller din partners sæd. Om du ved at I er udfordret med nedsat fertilitet, og om I er diagnosticeret og kender den konkrete årsag eller ej, vil det blive mere klart, hvad der med livsstilændringer potentielt kan udrettes, og hvad der ikke kan. At forstå at grundlaget for mandlig infertilitet er varierende og ofte multifaktoriel og at lære mere om de faktorer, der kan påvirke mandlig fertilitet, er de første trin i denne proces – passende ændringer og handling kommer bagefter.

Mandlig (in)fertilitet

Infertilitet defineres bredt (inklusivt af World Health Organization) som at være en sygdom af det reproduktive system, som resulterer i fejlende forsøg på at opnå graviditet efter 12 måneders regelmæssig ubeskyttet sex¹. Denne definition siger dog midlertidigt intet om årsag, eller hos hvem problemet ligger.

Statistisk set er mænd og kvinder lige ramt af fertilitetsproblemer². De underliggende årsager inkluderer ved begge køn både fysiologiske-, genetikske-, miljømæssige- og livsstilsfaktorer, men er dog proportionelt ikke ligeligt repræsenteret mellem kønnene, hvor diagnoserne også er vidt forskellige³.

Diagnoser for mandlig infertilitet kan opdeles i tre overordnede kategorier: Nedsat sædkvalitet, defektiv transport af sædceller, og ineffektiv levering af sædceller³. Det er relevant at bide mærke i at en diagnose ikke nødvendigvis konstituerer en tilgrundliggende årsag. Dette er eksempelvis tilfældet efter en konstatering af nedsat sædkvalitet uden yderligere symptomer, hvor der ikke kan påvises en specifik tilgrundliggende medicinsk årsag, men hvor den nedsatte sædkvalitet i sig selv kan fungere som en diagnose og er det afgørende fertilitetsforringende symptom. Disse uforklarede idiopatiske tilfælde udgør i dag halvdelen eller mere end halvdelen af alle infertile. Udover vanskeligheder i forbindelse med identifikationen af afgørende miljø- og livsstilsfaktorer, kan nedsat sædkvalitet også skyldes at mange livsstilsfaktorer som mangelfuld ernæring, overvægt og lav fysisk aktivitet i daf anses for at være risiko faktorer, som i sig selv ikke udgør grundlag for at indgå direkte i en medicinsk diagnose, og det kan derfor være svært at identificere den årsagen^{4, 5}.

I nogle diagnosticerede tilfældene er det dog fysiske og genetiske årsager som manglende testikler, sterilisation eller vækst af abnormiteter, der virker blokerende for sædafgang, der danner baggrunden. Alle af en afgørende karakter som placerer dem udenfor rækkevide af, hvad livstil kan gøre noget ved. I størstedelen af disse tilfælde vil den eneste vej være at søge passende medicinsk udredning og eventuelt efterfølgende fertilitetsbehandling, hvor det i sidste ende handler om sædkvalitet.

Forskning er godt i gang på området, og der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, men en akkumulerende mængde af data er begyndt at formere, som påviser forbindelsen mellem livstil, sundhed og fertilitet – sædkvalitet mest af alt⁶. Det har længe været estimeret at oxidativt stress, som har en tæt tilknytning til livsstilsfaktorer, spiller en rolle i op mod 80 % af alle mandlige tilfælde af infertilitet⁷. Dette i sig selv antyder, at størstedelen af tilfælde af mandlig infertilitet er forsaget af årsager, som ligger indenfor domænet, hvor livstil er bidragende eller udgøre den totale tilgrundliggende årsag, men også at livstil kan være løsningen eller være medvirkende dertil^{6, 8, 9, 10, 11}. Basis for dette ligger helt simpelt i det faktum at for at opretholde en velfungerende og fertil krop, skal der være en sund krop i trivsel bag.

Hvem og hvem ikke?

Som fremhævet er alle mennesker forskellige og dette gælder i allerhøjeste grad også for enhver som lider af fertilitetsvanskeligheder. Det er derfor meget vanskeligt at generalisere og berette om den konkrete indvirkning, livsstilsændringer vil have uden at tage udgangspunkt i et specifikt individ.

Livsstilsændringer kan have markant indvirkning på følgende hyppige problemstillinger og typer af infertilitet:

• Lav sædkvalitet (Hypospermi, oligospermi, azoospermi, teratospermi, necrospermi)
• Idiopatisk infertilitet
• Varicocele
• Erektive og/eller ejakulatorisk dysfunktion
• Infektion og inflammation (Leukospermi, prostatitis, orchitis, epididymitis)
• Hormonsvigt og –ubalance
• Autoimmune sygdomme
• Overvægt
• Diabetes (Type 1, Type 2)
• Markant nedsat libido

Livsstilsændringer vil ikke eller vil i bedste tilfælde kun have en minimal indvirkning på følgende:

• Testisretention (Kryptorkisme)
• Testikelsvigt (Klinefelters syndrom, hypogonadisme)
• Sterilisation (Vasektomi)
• Vækst abnormiteter (Blokkerende, hormonforstyrrende)
• Skader af reproduktive organer

Hvad kan du gøre?

Livsfaktorer er det eneste, vi virkelig kan kontrollere – resten er i høj grad ude af vores kontrol. I forhold til general sundhed og fertilitet er det dog heldigvis også for de fleste den mest afgørende og indflydelsesrige kategori af faktorer. ”Enhver er sin egen sundheds smed”, men dermed ikke sagt, at de daglige valg vi træffer omkring vores sundhed og trivsel, er indlysende, og at alt er lige til. Vi har alle forskellige kroppe, vaner og behov og der er ikke nogen nem pakkeløsning, som passer alle. En fysisk aktiv normalvægtig 28 årig som hverken ryger eller drikker, hvor alt tilsyneladende burde være i orden, kan have en altafgørende ernæringsmæssig mangel. På den måde er alle unikke i deres situation, og man kan med sikkerhed kun sætte ind ved grundig individuel analyse i samarbejde med en sundhedsfaglig med kompetencer på området. Man kan dog gøre rigtig meget selv, hvis blot man følger anvisninger og råd i forhold til generel sundhed – her er en liste over de indflydelsesrige livsstilsfaktorer og et råd til at komme godt fra start:

• Kostvaner: Spis sundt, varieret og rigeligt med grønt. Vær påpasselig med indtaget af forarbejdede fødevare og fastfood.
• Kropsvægt (Body mass index): Opnå og oprethold en normalvægt.
• Fysisk aktivitet: Vær fysisk aktiv hver dag. Sørg for at bevæge dig løbende i løbet af dagen.
• Søvnvaner: Få tilstrækkelig søvn og regelmæssige tidspunkter.
• Diverse forbrug/misbrug (Medikamenter, euforiserende stoffer, alkohol, tobak, specifikke fødevare): Undgå euforiserende stoffer og undersøg hvorvidt eventuelle medikamenter negativt kan påvirke din fertilitet. Begræns indtaget af alkohol og undlad at ryge.
• Kropstemperatur: Undgå høje temperaturer. Undlad at gå i meget tætsiddende bukser.
• Eksponering til industrielle kemikalier (Pesticider, herbicider, tungmetaller, stråling): Undgå direkte kontakt med alle former for sundhedsskadelige kemikalier. Undgå make-up og skønhedsprodukter der indeholder parfumer, parabener, sulfater og triclosan.
• Mental sundhed (Stress, angst, depression): Forsøg at få kontrol over din mentalitet. Mediter eller udøv mindfulness. Snak med en person du kan åbne op til – få afløb for dine følelser.

Der er dog også mange andre og meget mere specifikke tiltags der kan tages i brug, da vi alle er individuelt meget forskellige med mange forskellige behov. Af den årsag kan det klart anbefales, at man retter kontakt til en kost- og livsstilsvejleder specialiseret indenfor feltet.

Vita Fertility arbejder udelukkende med ufrivilligt barnløse mænd og kvinder i stræben på at muliggøre graviditet og fødsel for at bringe ønsket liv ind i verden. Individuelt passende kost- og livsstilsændringer baseret på den enkeltes behov kan både hos mænd og kvinder have markant positiv indvirkning på infertilitet og meget muligt være det afgørende skub, der skal til for, at et fertilitetsbehandlingsforløb bliver til en succes og for, at en graviditet bliver gennemført.

Af Lasse Duegaard Amdahl

__________________________________

Referencer:

¹World Health Organization (2010). Infertility definitions and terminology. Downloaded 02 November 2018 at http://www.who.int/reproductivehealth/topics/infertility/definitions/en/

²Agarwal, A., Mulgund, A., Hamada, A., Chyatte, M. R. (2015) A unique view on male infertility around the globe. Reproductive Biology and Endocrinology, 26, 10.1186/s12958-015-0032-1

³Anwar, S. & Anwar, A. (2016) Infertility: A Review on Causes, Treatment and Management. Women’s Health & Gynecology, 2 (6), 040

⁴Sundhed.dk (2017). Subfertilitet, mand. Downloaded 02 November 2018 at https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/subfertilitet-mand/

⁵Ricci, E., Al-Beitawi, S., Cipriani, S., Alteri, A., Chiaffarino, F., Candiani, M., Gerli, S., Viganó, P. & Parazzini, F. (2018). Dietary habits and semen parameters: a systematic narrative review. Andrology, 6 (1), 104-116.

⁶Jurewicz, J., Radwan, M., Sobala, W., Ligocka, D., Radwan, P., Bochenek, M., Hanke, W. (2014) Lifestyle and semen quality: role of modifiable risk factors. Systems Biology in Reproductive Medicine, 60 (1), 43-51

⁷Wagner, H., Cheng, J. W., Ko, E. Y. (2018) Role of reactive oxygen species in male infertility: An updated review of literature. Arab Journal of Urology, 16 (1), 35-43

⁸Wogatzky, J., Wirleitner, B., Stecher, A., Vanderzwalmen, P., Neyer, A., Spitzer, D., Schuff, M., Schechinger, B., Zech, N. H. (2012) The combination matters–distinct impact of lifestyle factors on sperm quality: a study on semen analysis of 1683 patients according to MSOME criteria. Reproductive Biology and Endocrinology, 10, 115

⁹Durairajanayagam, D. (2017) Lifestyle causes of male infertility. Arab Journal of Urology, 16, 10-20

¹⁰Sharma, R., Biedenharn, K. R., Fedor, J. M., Agarwal, A. (2013) Reproductive Biology and Endocrinology, 11:66

¹¹Lesgards, J. F., Durand, P., Lassarre, M., Stocker, P., Lesgards, G., Lanteaume, A., Prost, M., Lehucher-Michel, M. P. (2002) Environmental Health Perspectives, 110 (5), 479-86