Det lyder måske underligt at putte frugt på sin pizza, men halleluja, jeg lover dig for, at det smager fantastisk! Sammen med squash, pesto og mozzarella, ja så er der ikke et øje tørt.
Ca. 4 personer
Ingredienser:
Dej:
3 dl vand
17 g gær
2 spsk olie
1 tsk salt
100 g Fuldkorns hvedemel
450 g Øko hvedemel eller Tipo 00 mel
Fyld:
4-6 ferskener
2-3 kugler mozzarella
Økologisk grøn pesto
2-4 squash
Fremgangsmåde:
- Opløs gær i vandet, tilsæt salt og olivenolie og ælt herefter melet ind i dejen. Tilsæt lidt af gangen.
- Ælt dejen i ca. 10 minutter, til den er blank og glat.
- Del dejen op i 4 og rul til boller.
- Drys køkkenbordet med lidt mel og sæt bollerne til at hæve. Sæt dem ikke for tæt, da de så vokser sammen. Lad bollerne hæve til næsten dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 1/2 time.
- Tænd ovnen på højeste varme, gerne med enten pizzasten eller bageplade i.
- Når ovnen er godt varm, rulles pizzaerne ud, smøres med pesto og fyldes med stykker af mozzarellaost. Put herefter squash og ferskenstykker på pizzaerne og bag dem.
+ Vis kommentarer
- Hide Comments