Jeg har virkelig haft svært ved at sige nej til andre.
Jeg tror egentlig altid, det har været sådan. Siden folkeskolen hvor det handlede om at være populær og passe ind. Jeg var hverken populær eller passede ind.
Så blev det mit forsvar at sige ja, så andre synes jeg havde en eller anden form for værdi.
Det er først her i mine voksne år, jeg har fundet ud af, at det at sige nej ofte har større værdi.
Det skal ikke forstås på den måde, at det er for at være af værdi, jeg siger nej. Nu er jeg ligeglad med, hvor populær jeg er. Det betyder ikke noget for mig. Det, som betyder noget, er at være tro mod mig selv og have et funktionelt liv med tid til det, jeg holder mest af.
Hvordan siger man nej, når man tror, man burde sige ja?
Jeg har erfaret, at andre faktisk ikke forventer, man siger ja. Jeg tror helt ærligt, at det er noget, vi selv har opfundet i vores egne hoveder.
De gange jeg siger nej, pakker jeg det ind i 2 ja og 1 nej.
Det prøver jeg at forklare her:
Mit eksempel er, når mennesker spørger, om jeg vil screene deres bækken, og jeg ikke har tid.
Jeg siger først ja, indirekte i en positiv sætning:
Hvor er det godt, at du er opmærksom på dit bækken. Det er mere, end hvad mange andre gravide er, selvom det kan forårsage smerter og skader. Jeg bliver også meget beæret over, at du ønsker mine kompetencer til at hjælpe dig med dine problematikker.
Så kommer mit velbegrundede nej – skrevet i en pæn tone.
Desværre er min tid ikke til at hjælpe alle, der sender mig disse videoer, da jeg modtager rigtig mange hver dag. Jeg er nødt til at sige nej til at hjælpe dig, da jeg bliver nødt til at prioritere dem, jeg allerede har sagt ja til.
Her beskriver jeg mine legitime årsager til at sige nej, fordi jeg har andre aftaler, jeg ønsker at overholde. Det er både sandt og et godt argument. Jeg bliver derfor set på som en person, der overholder de aftaler, jeg i forvejen har.
Så kommer mit sidste ja.
Tusinde tak for at du skrev til mig. Jeg håber, du finder én der kan hjælpe dig med din forespørgsel. Lad mig endelig høre fra dig, hvis du har fundet en dygtig behandler, jeg kan anbefale videre.
Ingen hard-feelings. Ingen dårlig stemning. Og så føler vedkommende ikke, at jeg har afvist hende. På samme tid har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg har heller ikke taget for mange ting ind, så jeg bliver stresset eller tidspresset med mine andre opgaver.
Det handler om at prioritere og hvile i sine beslutninger.
Hvad er vigtigt for dig? Og hvordan kommer det til udtryk?
Har du en tendens til at sige ja til for meget og for mange, ender du bare op med at skulle skuffe dig selv, din familie eller de mennesker du har sagt ja til, men som du alligevel ikke kan tilfredsstille.
Det er mindre tillid til en person som siger ja, men så må sige nej bagefter. Det er bare et tegn på dårlig prioritering og planlægning. Og det får du ikke noget ud af.
I stedet er det bedre at sige nej først og derefter sige ja, hvis du kan se, at din tid er til det.
En mor, der er presset, kan hverken præstere derhjemme eller på arbejdet.
Det er som om, at man konstant tænker på det, som man ikke laver, og derfor ikke er til stede, der hvor man er. Min bedste anbefaling til mødre der stresser over små og store gøremål, arbejde, familielivet og som føler de ikke strækker til, er derfor:
Hvil i dig selv, og læg presset væk. Sig kun ja til det, du har tid til. Lær at sige nej uden at have dårlig samvittighed. Og sørg for at gøre mere af det, der gør dig glad. Du er god nok, som du er, og du behøver ikke sige ja, for at andre skal kunne lide dig mere.
Det var mine kloge ord for denne gang!
Jeg har virkelig haft svært ved at sige nej til andre.
Jeg tror egentlig altid, det har været sådan. Siden folkeskolen hvor det handlede om at være populær og passe ind. Jeg var hverken populær eller passede ind.
Så blev det mit forsvar at sige ja, så andre synes jeg havde en eller anden form for værdi.
Det er først her i mine voksne år, jeg har fundet ud af, at det at sige nej ofte har større værdi.
Det skal ikke forstås på den måde, at det er for at være af værdi, jeg siger nej. Nu er jeg ligeglad med, hvor populær jeg er. Det betyder ikke noget for mig. Det, som betyder noget, er at være tro mod mig selv og have et funktionelt liv med tid til det, jeg holder mest af.
Hvordan siger man nej, når man tror, man burde sige ja?
Jeg har erfaret, at andre faktisk ikke forventer, man siger ja. Jeg tror helt ærligt, at det er noget, vi selv har opfundet i vores egne hoveder.
De gange jeg siger nej, pakker jeg det ind i 2 ja og 1 nej.
Det prøver jeg at forklare her:
Mit eksempel er, når mennesker spørger, om jeg vil screene deres bækken, og jeg ikke har tid.
Jeg siger først ja, indirekte i en positiv sætning:
Hvor er det godt, at du er opmærksom på dit bækken. Det er mere, end hvad mange andre gravide er, selvom det kan forårsage smerter og skader. Jeg bliver også meget beæret over, at du ønsker mine kompetencer til at hjælpe dig med dine problematikker.
Så kommer mit velbegrundede nej – skrevet i en pæn tone.
Desværre er min tid ikke til at hjælpe alle, der sender mig disse videoer, da jeg modtager rigtig mange hver dag. Jeg er nødt til at sige nej til at hjælpe dig, da jeg bliver nødt til at prioritere dem, jeg allerede har sagt ja til.
Her beskriver jeg mine legitime årsager til at sige nej, fordi jeg har andre aftaler, jeg ønsker at overholde. Det er både sandt og et godt argument. Jeg bliver derfor set på som en person, der overholder de aftaler, jeg i forvejen har.
Så kommer mit sidste ja.
Tusinde tak for at du skrev til mig. Jeg håber, du finder én der kan hjælpe dig med din forespørgsel. Lad mig endelig høre fra dig, hvis du har fundet en dygtig behandler, jeg kan anbefale videre.
Ingen hard-feelings. Ingen dårlig stemning. Og så føler vedkommende ikke, at jeg har afvist hende. På samme tid har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg har heller ikke taget for mange ting ind, så jeg bliver stresset eller tidspresset med mine andre opgaver.
Det handler om at prioritere og hvile i sine beslutninger.
Hvad er vigtigt for dig? Og hvordan kommer det til udtryk?
Har du en tendens til at sige ja til for meget og for mange, ender du bare op med at skulle skuffe dig selv, din familie eller de mennesker du har sagt ja til, men som du alligevel ikke kan tilfredsstille.
Det er mindre tillid til en person som siger ja, men så må sige nej bagefter. Det er bare et tegn på dårlig prioritering og planlægning. Og det får du ikke noget ud af.
I stedet er det bedre at sige nej først og derefter sige ja, hvis du kan se, at din tid er til det.
En mor, der er presset, kan hverken præstere derhjemme eller på arbejdet.
Det er som om, at man konstant tænker på det, som man ikke laver, og derfor ikke er til stede, der hvor man er. Min bedste anbefaling til mødre der stresser over små og store gøremål, arbejde, familielivet og som føler de ikke strækker til, er derfor:
Hvil i dig selv, og læg presset væk. Sig kun ja til det, du har tid til. Lær at sige nej uden at have dårlig samvittighed. Og sørg for at gøre mere af det, der gør dig glad. Du er god nok, som du er, og du behøver ikke sige ja, for at andre skal kunne lide dig mere.
Det var mine kloge ord for denne gang!
+ vis kommentarer
GEM KOMMENTAR
Skriv en kommentar