Grøntsagsroulade
– Den er god nok, det er rent faktisk en roulade, men bare en lidt sundere en af slagsen.
Den er utrolig børnevenlig, og du kan skifte grøntsagerne og fyldet ud, som du har lyst. Herhjemme bliver den tit lavet, når vi skal have gæster.
Det er skønt at kunne imponere en smule uden at stå i køkkenet hele dagen.
Ingredienser:
- 2 stk. rødbede (ca. 280g)
- 2 stk. gulerødder (ca. 170g)
- 1 sød kartoffel (hvis du køber de store løse, skal du kun bruge 0,5 ca. 140g)
- 2 æg (evt. 3 hvis du ønsker lidt mere ”dej”.)
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- evt. Lidt forårsløg
- Krydderier. (salt, peber, oregano, basilikum etc.)
- Philadelphia light 110g
- Skinkestrimler 200g
Sådan gør du:
Riv alle grøntsagerne, og hak løg og hvidløg.
Pisk æggene i en skål og tilføj grøntsager og krydderier. Rør det hele godt sammen og fordel massen til bunden på en bageplade med bagepapir. Ca. 1,5 cm højt. Massen skal være helt tæt, dvs. der må ikke være små huller, hvor man kan se bagepapiret.
Bunden bages nu i oven på 180* varmluft i 30 min, giv den evt. lidt ekstra hvis den stadig er meget ”våd”.
Tag bunden ud af ovnen, og fordel et lag smøreost oven på. Drys hefter med skinke og rul bunden sammen, til en roulade. (Pas på du ikke brænder dig!)
Du kan drysse lidt ost eller frisk mozerella ovenpå, hvis du har lyst.
Bag rouladen i 10 min. og server den med en frisk salat på siden.
Du kan frit udskifte grøntsagerne, som du har lyst f.eks. med pastinak, kål osv.
Velbekomme <3