Gazpacho er en kold grøntsagssuppe, som, hvis den laves på solmodne og friske ingredienser, smager skønt på en varm sommerdag.
Tid: 3 timer
4 Portioner
Ingredienser
2-3 skiver af et daggammelt hvedebrød
1/2 kg solmodne tomater
2 røde peberfrugter
1 grøn peberfrugt
1 stor agurk
1-2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
2-3 tsk sherryvineddike eller balsamico
Garniture
Resten af brødet
Olivenolie
1/4 rød peberfrugt
2 tomater
1/3 agurk
Fremgangsmåde
Skær skorpen fra brødet, skær brødet i tern og læg det i blød i vand i ca. 1/2 time.
Blancher de solmodne tomater: skær et kryds i toppen af tomaterne, put dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå et par minutter. Herefter kan du trække “skindet” af. Fjern saft og kerner og put tomaterne i blenderen sammen med brødet.
Tilsæt peberfrugter, agurk (skrællet og uden kerner), hvidløg, olivenolie.
Blend suppen godt og smag til med eddike, salt og peber.
Smid et par isterninger i suppen og stil den på køl i minimum 2-3 timer, til den er iskold.
Resten af brødet skæres i tern og steges sprøde i olivenolie på en pande.
Peberfrugt, tomat og agurk skæres i bitte små tern.
Server den kolde gazpacho med garniture og dryp med olivenolie.
Se denne opskrift og 6 andre i hæftet “En uges madplan til gravide” her
+ Vis kommentarer
- Hide Comments