Fertilitet 

Graviditet

Amning

Baby

Barsel

Familie

Det essentielle graviditet - og baby forløb

Anbefalinger

Tips & Tricks

Fællesskab

Familieliv

Parforhold

Rejse

Selvomsorg

Viden

Opdragelse

Parforhold & Samliv

Efterfødselsgener

Mor´s Sundhed

Babymad

Motorik

Søvn

Babyudfordringer

Babyudvikling

Babyudstyr

Flaske

Ammeudstyr

Ammeudfordringer

Fødsel

Graviditetsudstyr

Graviditetsgener

Livsstil & Sundhed

Årsag til infertilitet

Fertilitetsbehandling

Træning & Fertilitet

Kost & Fertilitet

Familieudstyr

Familieudfordringer

Fødsel, Graviditet

Jordemoderens oversigt over igangsættelsesmetoder til fødslen

Jeg er Maria

Jeg er vores faglige bidragsyder når det kommer til at fra delte mavemuskler, bækkengener, ernæring under og efter graviditeten, opstart på fast føde og ikke mindst sundhed i forbindelse med infertilitet

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Se dig omkring

Få hjælp, tips og støtte under din graviditet!

Lyt med til podcasten hos Morsomhed lige her

Når man sætter en fødsel i gang, så betyder det, at man ved hjælp af medicin eller hindesprængning fremskynder starten på fødslen – sætter den i gang frem for at vente på, at veerne starter af sig selv, eller at vandet går. I Danmark sættes ca 25% af alle fødsler i gang. 

Der kan være mange forskellige grunde til at sætte fødslen i gang, de hyppigste grunde er: 

  • At man er gået over sin termin. I Danmark anbefales igangsættelse af fødslen ved uge 41+5
  • Komplikationer i graviditeten, som medfører, at det er risikabelt for mor og / eller baby, at graviditeten fortsættes
  • At vandet er gået, men uden at veerne starter

Hvordan sætter man fødslen i gang? 

Der findes forskellige metoder, man kan bruge til at sætte fødslen i gang, og valget af metode afhænger dels af, hvor moden kroppen er til fødsel, hvad årsagen er til igangsættelsen samt hvilken historik, den gravide har fra eventuelle tidligere fødsler. Hvis du bliver tilbudt igangsættelse vil det altid foregå efter en individuel vurdering og plan, som lægges på dit fødested. Du vil få grundig information om de forskellige muligheder, om fordele og ulemper samt alternativer til at sætte fødslen i gang, så du har et informeret grundlag at træffe din beslutning på. 

 

Hindeløsning

Hindeløsning er egentlig ikke en decideret igangsættelsesmetode men mere en metode til at modne livmoderhals og livmodermund, inden man eventuelt sætter fødslen igang med medicin eller hindesprængning. Hvis kroppen er moden nok, så kan hindeløsning dog godt i sig selv sætte gang i veerne. Det gælder især for kvinder, der er gået over termin, kvinder hvor livmoderhalsen er afkortet og livmodermunden er begyndt at åbne sig samt fleregangsfødende. 

 

Ved en hindeløsning bruger jordemoderen to fingre til at løsne fosterhinderne fra den nederste del af livmoderen lige rundt om livmodermunden. For at kunne foretage hindeløsning er det nødvendigt, at livmodermunden er begyndt at åbne sig lidt, ellers kan jordemoderen nemlig ikke få fingrene helt ind til fosterhinderne. Om man er moden til hindeløsning kan man kun vide, ved at få foretaget en indvendig undersøgelse. 

 

Hindeløsning betragtes ikke som et indgreb. Fordelen ved hindeløsning er, at det i sig selv kan skubbe fødslen i gang i visse tilfælde. Samt at det er med til at modne kroppen til fødslen eller forud for en kommende igangsættelse. Man kan godt foretage hindeløsning flere gange med et eller flere døgn imellem. Ulemperne ved hindeløsning er, at det kan give en del plukkeveer, også smertefulde plukkeveer, uden at det nødvendigvis sætter fødslen i gang. Hindeløsning kan også give lidt vaginal blødning, som kommer fra de små blodkar inde i livmoderhalsen. Dette er ufarligt og svarer til det, man kalder tegnblødning. 

 

Ballonkateter

Et ballonkateter kan anvendes hos kvinder, som endnu ikke har “modne forhold”, altså hvor livmodermunden ikke er åben nok til, at man kan lave hindesprængning og / eller hvor livmoderhalsen endnu ikke er afkortet. Ballonkateteret kan anvendes efter brug af ve-stimulerende piller (Angusta), hvis de ikke har haft tilstrækkelig effekt i sig selv. Eller det kan anvendes til førstevalg hos kvinder, som frarådes igangsættelse med pillerne – eksempelvis kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit. 

 

Ballonkateteret er en tynd gummislange, der lægges op i livmoderhalsen under en gynækologisk undersøgelse. Når kateteret er lagt fyldes to balloner for enden af kateteret med vand, således at der ligger en ballon med vand inden for livmoderhalsen (inde i livmoderen) og en ballon udenfor livmoderhalsen (i vagina). De to balloner giver både en mekanisk påvirkning, som medvirker til at modne både livmoderhals og livmodermund og stimulerer samtidig kroppens dannelse af vestimulerende hormoner. 

 

Kateteret lægger man gerne op om aftenen og lader det sidde natten over. Næste dag fjerner jordemoderen så kateteret igen og laver hindesprængning, hvis forholdene er modne til det.  Det kan være lidt ubehageligt at få lagt kateteret op, og det kan give menstruationsagtig murren fortil og over lænden og kan i nogle tilfælde også give fødselsveer. 

 

Vestimulerende piller – Angusta

Når kroppen endnu ikke er så moden til fødsel, altså når livmoderhalsen endnu ikke er afkortet og / eller livmodermunden stadig er lukket eller næsten lukket, så er vestimulerende piller ofte førstevalget til igangsættelse af fødslen. 

 

Pillerne skal sluges og virker ved at stimulere livmoderen til sammentrækninger, der får livmoderhalsen til at afkortes og livmodermunden til at åbne sig. Og sammentrækningerne kan også blive til rigtige fødselsveer. Som udgangspunkt skal man tage 6 piller om dagen med faste intervaller, dog selvfølgelig med en individuel vurdering af, om pillerne har haft effekt. 

 

Ifølge indlægssedlen på Angusta, bør de kun tages på et sygehus, hvor der er udstyr til at overvåge dig og dit barn. Derfor er der også en igangværende sundhedsfaglig diskussion om, at det alligevel i Danmark er praksis, at mange kvinder får pillerne med hjem, mens andre forbliver indlagt under igangsættelsen. 

 

Hvis du får pillerne med hjem, så vil du møde på fødeafdelingen igen næste dag til undersøgelse og vurdering af den fortsatte plan for din igangsættelse. Hvis pillerne har modnet din livmoderhals og livmodermund tilstrækkeligt, så kan næste skridt være at lave hindesprængning. 

 

Når pillerne virker,  kan de give murren og smerter fortil over kønsbenet og over lænden, ligesom spontant begyndende veer også kan. Du kan opleve, at der kommer tegnblødning fra de små blodkar inde i livmoderhalsen, og at slimproppen går. Det er meget forskelligt hvor hurtigt, og hvor kraftigt pillerne virker. Hos nogle kvinder starter fødslen efter den første pille, og hos andre tager det flere dage. Ligesom nogen slet ikke har effekt af pillerne.

 

Hvis pillerne ikke har haft den ønskede effekt efter 2-3 dage, kan næste skridt være at lægge et ballonkateter for at modne livmoderhals og livmodermund tilstrækkeligt til at kunne lave hindesprængning. 

 

Ved brug af Angustapillerne er der en lille risiko for at få for mange og for kraftige veer. Dette kan påvirke barnets hjertelyd og mulighed for at restituere mellem veerne, ligesom det kan være ganske voldsomt for den fødende. I sjældne tilfælde kan de kraftige veer medføre at livmoderen brister, hvilket er en alvorlig fødselskomplikation. Det er også årsagen til at pillerne ikke anvendes til kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit og som derfor har arvæv i livmoderen. 

 

Hindesprængning

Hindesprængning er en igangsættelsesmetode, hvor man prikker hul på fosterhinderne, så fostervandet går. Hindesprængning er altså en mekanisk igangsættelsesmetode uden brug af medicin. Når fostervandet går, så påvirkes de vestimulerende hormoner, og når hindesprængningen virker, starter veerne ofte i løbet af få timer. Herefter kan fødslen forløbe naturligt som ved spontan vandafgang. Hvis veerne ikke starter af sig selv efter hindesprængning, så er næste skridt i reglen at sætte et vestimulerende drop til at hjælpe veerne på vej. 

 

Hindesprængning foregår ved en indvendig undersøgelse, hvor jordemoderen bruger en lille plasticpind med en spids krog forenden – en hindesprænger. Med den lille krog får hun fat i fosterhinderne og laver hul på dem. Selve undersøgelsen kan godt være lidt ubehagelig, men der er ingen nerver i fosterhinderne, så hindesprængningen i sig selv gør ikke ondt hverken på mor eller barn.

 

Efter hindesprængningen bliver fostervandet ved med at sive ud i løbet af fødslen. Det er nemlig ikke alt fostervandet, der tømmes ud, og moderkagen bliver ved med at gendanne fostervand, indtil fødslen er overstået. På den måde løber man ikke tør for fostervand. 

 

Det er mest optimalt at anvende hindesprængning til igangsættelse af fødslen hos kvinder, hvor livmoderhalsen har trukket sig helt eller næsten helt tilbage, og hvor livmodermunden er begyndt at åbne sig. Det kalder man også for “modne forhold”. Ved modne forhold er der størst chance for at veerne starter af sig selv efter hindesprængningen. 

 

Hindesprængning er også det næste skridt efter anvendelse af ballonkateter eller Angusta-piller. 

 

Vestimulerende drop

Hvis vandet er gået, enten spontant eller efter hindesprængning, og veerne ikke starter af sig selv, så vil man ofte anbefale et vestimulerende drop til at hjælpe veerne på vej. Et vestimulerende drop kan også bruges undervejs i fødslen, hvis veerne tager af eller ikke er effektive nok. 

 

Droppet består af en blanding af saltvand og kunstig oxytocin og lægges i hånden. Ofte vil man have droppet under resten af fødslen. Det vestimulerende drop fungerer bedst, når kroppen er ved at være moden til fødslen. I slutningen af graviditeten øges antallet af oxytocinreceptorer i livmoderen, og det er gennem de receptorer, at det kunstige oxytocin virker og får livmoderen til at lave veer. 

 

Hvis du får et vestimulerende drop, så vil du være indlagt på fødeafdelingen og have en jordemoder hos dig. 

 

En fordel ved droppet er, at det er muligt at justere dosis løbende. Man starter altså på en lav dosis og øger så dosis, indtil man har den ønskede effekt. Bliver veerne for kraftige eller for hyppige, er det muligt at skrue ned for droppet igen eller holde en pause med det. 

 

Hvis du får et vestimulerende drop, så vil man normalt også overvåge din babys hjerteaktivitet i livmoderen kontinuerligt med CTG. Brug af vestimulerende drop har den ulempe, at det påvirker kroppens egen dannelse af oxytocin. Det gælder både for mor og baby og kan derved forsinke paratheden til amning. 

 

Afslutning

Som du kan se, er der flere metoder man kan bruge til at sætte fødslen i gang. Hver metode har sine fordele og ulemper og kan være mere eller mindre egnet i forskellige situationer. Derfor kan de forskellige metoder også anvendes i andre rækkefølger eller på anden vis end her beskrevet. Husk at oversigten her på ingen måde er udtømmende, ligesom der også kan komme nye retningslinjer på området og ny viden om bivirkninger og risici ved de forskellige metoder.  Søg derfor altid  individuel sundhedsfaglig rådgivning på dit fødested, som har ansvaret for at give dig et informeret valg om din igangsættelse.

 

Skrevet af jordemoder Camilla Kristiansen 

Tilbage til Viden

Jordemoderens oversigt over igangsættelsesmetoder til fødslen

Jordemoderens oversigt over igangsættelsesmetoder til fødslen

Alt du får med

Hent dit Essentielle Graviditetsforløb

Yes jeg er gravid!

Guide til vitaminer under graviditeten

Tjekliste til jordemoder tider

Alt du skal vide om træning og sundhed

Tjekliste til kemi, makeup og pleje

Næste

forrige

01

Fødselsforberedelse

Rebozo

Mindfulness og vejrtrækningsøvelser

Fødselsforberedelese ebog

Fødselspakken

Næste

forrige

02

0 kr

Udstyrsguiden

Barnevognsquiz

Din komplette guide af udstyr

Nice to have / need to have 

Rabatkodehæfte

Næste

forrige

03

0 kr

0 kr

Lad os være 

Pennevenner

Følg din babys udvikling dagligt eller ugentligt under hele graviditeten, og indtil din baby fylder 1 år i vores essentielle graviditet - og babyforløb til 0 kr. Du får værdifuld viden, mini-kurser, eksklusive rabatkoder & faglig vejledning direkte i din indbakke eller i dit medlemsområde!