Tid: 20 min
2 personer
Ingredienser:
8 tomater
1 spsk. dijonvinaigrette
300 g. hakket økologisk kalve- eller oksekød
Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet sort peber
1⁄2 spidskål
200 g. broccoli i store buketter 1 citron
1 dl ærter
Rapsolie
Fremgangsmåde:
Skær tomaterne i kvarter, fjern kernerne.
Vend tomaterne i 1 spsk. vinaigrette. Form 2 bøffer, og ”hak” dem på begge sider. Gnid med olivenolie, og steg/grill dem. Krydr dem med salt og friskkværnet sort peber undervejs. Skær spidskålen fint. Steg den i 2 tsk. olivenolie, kom broccolibuketterne ved og steg videre. Giv kålen et let drys salt og lidt citronsaft.
Overhæld ærterne med kogende vand, et let drys salt og dryp af rapsolie, kog op og dræn straks.
Anret bøffen med ærter og tomatsalat – og kål ved siden af.
Dijonvinaigrette:
1 spsk. dijonsennep piskes med 0,5dl hvidvinseddike og et knivspids havsalt, mættes med 1 dl ekstra jomfruolivenolie og 1 dl koldpresset rapsolie – under piskning.
Smages til med salt og friskkværnet sort peber.
Se denne opskrift og 6 andre i hæftet “En uges madplan til mødre” her
+ Vis kommentarer
- Hide Comments