Infertilitet rammer flere og flere kvinder og mænd i Danmark. Det er ikke mange år siden, at infertilitet var et tabu, men når flere og flere – også kendte og influencere begynder at tale åbent om deres fertilitetsudfordringer, er det også nemmere for os dødelige at sætte ord på vores oplevelse med infertilitet.
Når man ønsker at gøre noget selv for at optimere ens fertilitet
Noget af det de fleste med fertilitetsudfordringer føler størst frustration og afmagt ved er følelsen af tab af kontrol.
Det kan være udfordrende i sig selv at føle, at ens krop står i vejen for et ønske om en baby og en graviditet. Det gør det sjældent nemmere at acceptere, at man ikke selv er herre over ens krop eller fertilitet.
I mange tilfælde har man ikke så meget man skulle have sagt. Man kan ikke fra dag til dag ændre sædkvaliteten – eller ægkvaliteten. Ligesom man heller ikke kan trylle en cyklus frem, hvis man har PCOS, og det er årsagen til uregelmæssig menstruation.
Du kan hellere ikke spise vitaminer, der “booster” din fertilitet og forvente at stå med en positiv graviditetstest om et par uger.
Men der findes faktisk evidens på at særligt infertile, der oplever udfordringer med nedsat sædkvalitet eller PCOS og endometriose, kan fremme fertiliteten ved hjælp af kost, sundhed, motion og træning.