Forside

Online Kurser

Freebies

Viden

Podcast

Favoritter

Om os

App

Kontakt

Booking

Babypakke

Terminsgrupper

Samarbejde

Fertilitet

Graviditet

Amning

Baby

Barsel

Søvn

Familie

Søg

Amning

Udfordringer med amning

Vi er Camilla & Maria

Camilla er vores IBCLC ammekonsulent og jordemoder som underviser dig det bedste hun har lært om alt indenfor graviditet, baby, søvn og amning. 
Maria er vores Sundhedskonsulent og ernæringsfysiolog, og hun underviser dig i alt om træning, søvn, motorisk udvikling, kost og en krop i balance før, under og efter din graviditet. 

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Lyt til vores podcast

Flere kategorier

Udfordringer med amning er desværre noget, mange nybagte mødre stifter bekendtskab med. Nogle blot for en kortere periode og andre i så høj og alvorlig grad, at udfordringerne ender med at blive afslutningen på ammeforløbet. Helt op omkring 40% af nybagte mødre oplever, at amningen er problematisk, særligt relateret til ammestarten. Og hele 80% oplever smerter ved amning i den første uge efter fødslen. Ligesom at mange også ufrivilligt ophører ammeforløbet længe inden de gældende anbefalinger om 6 måneders fuld amning.

 

Det er selvfølgelig naturligt, at det kræver tid, tilvænning og øvelse at blive fortrolig med amning – for både mor og barn. Ammesituationen er jo en helt ny ting for alle parter, og der er mange faktorer, der spiller ind på, hvor nem eller svær amningen bliver, og som man ikke nødvendigvis kender til på forhånd. Alligevel er det trist, at så mange oplever så store vanskeligheder med noget, der burde være en dejlig hyggestund og den mest naturige måde at ernære sit barn på. 

 

Der er ingen tvivl om, at det spiller en stor rolle, hvilke hjælp og vejledning, man får omkring sit ammeforløb. At den rette hjælp er til rådighed, når man har behov for den. Ligesom at forberedelse til amningen også har stor betydning. Faktisk spiller far / partner også en afgørende rolle for, hvor godt og hvor længe man lykkes med at amme. Når far også deltager i den undervisning og vejledning, man får / opsøger, så øges chancen for et vellykket ammeforløb markant. 

Hvilke ammeudfordringer er de mest almindelige?

Der findes mange forskellige ammeudfordringer. Nogle relaterer sig til moderen og andre til barnet. Uanset hvad, så vil det ofte have en slags dominoeffekt, hvis noget omkring amningen driller. Hvis mor for eksempel oplever smertefulde amninger og sår på brystvorterne som følge af, at hendes baby har en forkert ammeteknik, så øger dette risikoen for brystbetændelse, dels fordi hudbarrieren på brystvorterne er brudt, så der er adgang for bakterier i brystvævet, men også fordi den forkerte ammeteknik kan medføre en dårligere tømning af brystet for mælk. Her er der så igen en risiko for, at mælkeproduktionen gradvist falder som følge af den ikke optimale tømning, som jo betyder en manglende efterspørgsel af mælk. Hvilket igen kan betyde, at det kan være svært for barnet at spise sig mæt og tage nok på i vægt af amningen. 

 

Af samme grund er det altid en god idé at søge hjælp til at få løst udfordringer med amning så hurtigt som muligt, inden de bliver endnu værre. 

 

På Baby Akademiet har vi udviklet vores grundige og essentielle SMART Ammehjælp der lige netop er skabt til at klæde kommende og nybagte forældre på til, så vidt det overhovedet er muligt, at styre helt uden om udfordringer med amningen. Med grundig undervisning i, hvordan man kommer godt fra start helt fra første amning, hvordan man lægger sit barn til brystet med en optimal teknik, hvordan man bedst strukturerer spiserytmer for det lille barn og meget meget mere. Ikke mindst viden om de mest almindelige ammeudfordringer og vejledning til, hvordan de forebygges og løses. Og selvfølgelig med ubegrænset support og tilfredshedsgaranti (pengene tilbage indenfor 7 dage). 

 

Du finder SMART Ammehjælp her.

 

De mest almindelige ammeudfordringer er

Vi har skabt et online miniforløb om, hvordan du forebygger og afhjælper 3 af de hyppigste ammeudfordringer (brystbetændelse, sår og smerter samt for lille mælkeproduktion).

Tilmeld dig miniforløbet for 0 kr her. 

Hvilke faktorer har betydning for, om man oplever udfordringer med amningen?

Der er flere forskellige faktorer, der har betydning for, om man oplever udfordringer med sin amning. Amning involverer jo to (tre inklusiv far / partner) parter, der begge spiller en ligeværdig rolle i forhold til amningen. Og derfor skal de begge også helst have gode betingelser for, at amningen kan etableres så let og uproblematisk som overhovedet muligt. 

 

Ammeetableringsfasen

Langt de fleste ammeproblemer relaterer sig til selve etableringsfasen og især til de allerførste timer og dage efter fødslen. Her gør dominoeffekten sig i høj grad også gældende, fordi en vellykket ammestart som regel også betyder et vellykket ammeforløb på længere sigt. 

Se vores miniforløb om den første amning for 0 kr her – Tilmeld Golden Hour

 

Det er i de allerførste timer og dage efter fødslen, at mælkeproduktionen opstartes. Det gør den ved, at det nyfødte barn ammes indenfor den første time eller to efter fødslen (er mest optimalt), ammes hyppigt i de første dage og derved stimulerer brysterne og dannelsen af prolaktinreceptorer i dem, sutter med en korrekt og effektiv teknik og uden suttebrikker. På den måde skabes de optimale betingelser for en smertefri amning, en god og tilstrækkelig mælkeproduktion på både kort og lang sigt samt en baby, der hurtigt kommer i trivsel af amningen. 

 

Fødslens betydning

Ammeetableringsfasen er i høj grad påvirket af fødselsforløbet. Komplicerede fødsler er mere udmattende for både mor og barn og kan derfor have en negativ effekt på ammestarten. En del af den medicin, der ofte anvendes under fødsler som epiduralblokade og vestimulerende drop, er også kendt for at nedsætte paratheden til amning hos mor og baby. Fødsler med brug af sugekop kan medføre, at det lille barn er smertepåvirket de første dage og derfor ikke har overskud eller lyst til brystet. Kejsersnit vil ofte forsinke den første amning og være en hindring for uforstyrret hud mod hud kontakt mellem mor og barn efter fødslen. Endnu en faktor der har stor betydning for amningen. Ligesom at kejsersnit-arret kan gøre ondt og hæmme mors bevægelser og mulighed for at anvende gode ammestillinger. 

Husk at du kan lære mere om din krop efter fødslen i kurset “Så blev jeg mor”, som du finder gratis på din medlemsside.

 

Suttebrik

Brug af suttebrik er også kendt for at virke forstyrrende på ammeetableringen og øge risikoen for et tidligt ammeophør. Det er nemlig af stor betydning, at det lille barn spiser ved brystet med en effektiv teknik og et godt vacuum, hvilket suttebrikkerne besværliggør eller umuliggør. 

 

Faktorer, der relaterer sig til mor

Der er flere omstændigheder omkring mors krop og særligt brysterne, som kan have en betydning i forhold til ammeudfordringer. 

 

Det kan fx være:

Faktorer, der relaterer sig til barnet

Når det drejer sig om barnet, så er der også flere ting, der har betydning for, hvor mange kræfter og hvilket overskud, der er til amning. Det gælder selvfølgelig i høj grad procedurer, medicin og indgreb under fødslen men kan også være:

  • Om barnet er født til tiden – større sandsynlighed for udfordringer ved præterm fødsel
  • Barnets fødselsvægt og medfødte madpakke ved fødslen
  • Stramt tungebånd
  • Spændinger eller ømhed i kroppen, der påvirker sutteteknikken
  • Forkert sutteteknik
  • Nedsat kraft 
  • Læbe-ganespalte
  • Nedsatte reflekser
  • Forkvalmet efter fødslen
  • Refluks

 

Som du kan se, er der utroligt mange forskellige faktorer, der har betydning for, hvordan man kommer fra start med sit ammeforløb og for, hvor let eller svært det er at etablere amningen. Noget af det allerbedste man selv kan gøre for at styre udenom udfordringer er at forberede sig grundigt på sin amning. Ikke kun på, hvad der skal ske og hvorfor. Men i høj grad også, HVORDAN man kan hjælpe sig selv og sin baby med at komme godt fra start. 

 

Selvfølgelig er der masser af ting, man ikke selv er herre over eller har indflydelse på. Men at være godt forberedt betyder også, at man ved, hvad man kan gøre, hvis tingene ikke går som forventet og ønsket. Så man hurtigst muligt forhåbentligt kan komme tilbage på ret kurs. 

 

Her hos os har vi skabt SMART Ammeforløbet for lige netop at give dig, der er kommende eller nybagt mor (og far) den undervisning og praktiske anvendelses-viden, som vi VED virker og som har virket for hundredvis af kvinder før dig. Du er mere end velkommen, og vi vil glæde os til at undervise dig. Læs mere om SMART Ammeforløb og tilmeld dig her.

Lyt også til vores podcastepisode om Ammeudfordringer her. 

Author

Udfordringer med amning

det koster 0 kr

Kurser om første trimester, fødselsforberedelse, amning, babypleje, søvn, træning og meget mere

DET ESSENTIELLE GRAVIDITETS - OG BABYFORLØB

FÅ adgang til en app fyldt med viden til dig

E-bøger og guides om bækkengener, delte mavemuskler, udstyr til graviditeten og baby 

Sparring og rådgivning af jordemoder og sundhedskonsulent + fællesskaber direkte i appen

Daglige mails med viden om din graviditets - og babys udvikling

god ide alarm!

Lad os være 

Pennevenner

Få en daglig email om din graviditet - eller babys udvikling, gode gratis kurser som du helt sikkert får masser af viden og læring ud af, og unikke tilbud og et skønt fællesskab, ved at tilmelde dig vores dag-for dag nyhedsbrev her! Du kan afmelde dig med et enkelt klik, hvis du ikke længere vil forkæles maks! Og der er INTET spam - det lover vi!