Fit Moms & Baby

Udendørs træning med barnevogn i Stavtrup

Onsdag kl. 12:00 i 6 uger,
med opstart d. 26. maj.

Med Fit Moms & Baby Outdoor med barnevogn får du effektiv genoptræning, dejligt fællesskab og corona-venlig træning, når vi mødes i det fri – med eller uden børn i barnevogn.

TRÆN MED OS!

Savner du din stærke krop og et vedvarende overskud?

Så start med hensigtsmæssig efterfødselsgenoptræning, der har fokus på at hele kroppen får sin styrke stille og roligt tilbage.

Genoptræningen består af at styrke din core/kerne, bækkenbunden, mellemgulvet, den dybeste mavemuskel og stabiliserende muskler i ryggen – også kaldet stabilitetstræning.

Når du har fået styr på din basisaktivering af kernen, og kan bruge din vejrtrækning korrekt, kobles der styrke og kredsløbstræning på, hvor vi bruger elastikker og egen kropsvægt til at få pulsen høj og sved på panden. Vores fokus er at lære dig at mærke efter og ikke presse dig selv hårdere, end hvad dit “svageste led” kan holde til.

 

Hvornår må jeg starte?

Vi anbefaler, at du tidligst starter 8-12 uger efter, at du har født og tilsvarende efter kejsersnit. Hvis du er i tvivl, om du er klar til dette hold, så spørg din læge eller spørg os, så guider vi dig.

Da holdet er et genoptræningshold, er der som udgangspunkt ingen løb, hop eller lignende. Holdet er for dig, som har brug for råd og vejledning til få genopbygget din krop på en hensigtsmæssig måde.

Holdtræningen rettes ind efter den enkeltes udgangspunkt. Der er derfor ingen krav til hverken erfaring eller niveau, og det eneste du skal medbringe er dig selv (og din baby).

DETTE
FÅR DU

N

Genoptræning af din efterfødselskrop fordelt over 6 ugers træning á 60 min. Det foregår én fast dag om ugen på fast tidspunkt (Onsdag kl. 12:00)

N

Fast underviser som er Katrine Nygaard

N

Læring omkring hvordan du kan vende dine hverdagsbevægelser fra at være uhensigtsmæssige til at styrke din krop

N

Medlemskab af en lukket facebookgruppe, hvor I kan inspirere og vidensdele med hinanden

N

Mødested: Salamanderparken 100A Stavtrup - 8260 Viby J (8 km fra Banegården, Aarhus C)

Maria Dior 2021