Er du mest til hold-træning? Eller træner du bedst alene?
Jeg er typen, der træner bedst alene, men kun når jeg rent faktisk tager af sted til træning.
Jeg er nemlig meget bedre til at få trænet, når jeg har en aftale med nogen. Eller hvis det er så tidligt om morgenen, at jeg ved, at jeg alligevel ikke kan andet, fordi ingen andre er vågne.
Mit arbejde har hindret min træning de seneste 3
Og så kan I tænke: ”Hvordan hulan kan det lade sig gøre Maria, du arbejder med træning?”
Tja. Når man har travlt med at hjælpe alle andre med at træne, har man ligesom fået nok af træning i løbet af dagen, og så er det kontorarbejdet, der hiver i en.
Men jeg vil gerne træne. Jeg vil træne, fordi mine børn skal have en mor, der orker at lege med dem. Jeg vil træne, fordi min mand skal have en glad kone. Jeg vil gerne træne, fordi jeg selv får det bedre af det. Jeg bliver mere produktiv, glad og energisk, og det får min virksomhed glæde af.
Og så er jeg dødbange for at være i så ringe en form, at jeg ikke kan de ting, jeg har lyst til en dag. Det VED jeg, at jeg bliver usandsynlig træt af.
Derfor træner jeg sammen med Line!
Studier har vist, at mennesker der træner på hold eller sammen med andre har mindre stress, præsterer bedre under træningen og er mere tilbøjelig til at få trænet i det hele taget.
Når du træner med andre, udforsker du også dine sociale relationer, og du bliver mere disciplineret af at have en aftale, du ikke vil aflyse i samme frekvens som aftaler med dig selv.
Udover det får man sparring fra andre, og træningen bliver mere kreativ og variabel, fordi man er flere om at vælge øvelser og designe programmer.
Når du træner med andre, får du generelt bedre resultater, end når du træner alene.
Og jeg skal da lige love for, at jeg er blevet afhængig af, at Line skifter til træningstøj og tænder musikken, så jeg slet ikke kan tillade mig at melde fra. Det er virkelig genialt.
BTW – hvis du vil træne med din kæreste, kan du se disse øvelser, som I kan kaste jer ud i sammen!