Forside

Online Kurser

Freebies

Viden

Podcast

Favoritter

Om os

App

Kontakt

Booking

Babypakke

Terminsgrupper

Samarbejde

Fertilitet

Graviditet

Amning

Baby

Barsel

Søvn

Familie

Søg

Amning

Hvad betyder en god ammeteknik?

Vi er Camilla & Maria

Camilla er vores IBCLC ammekonsulent og jordemoder som underviser dig det bedste hun har lært om alt indenfor graviditet, baby, søvn og amning. 
Maria er vores Sundhedskonsulent og ernæringsfysiolog, og hun underviser dig i alt om træning, søvn, motorisk udvikling, kost og en krop i balance før, under og efter din graviditet. 

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Lyt til vores podcast

Flere kategorier

En korrekt ammeteknik er fundamentet for en god og smertefri amning, da en god ammeteknik sikrer, at din baby får den næring, der er brug for, uden at du oplever unødig smerte. Korrekt teknik giver desuden lettere adgang til mælken for din baby.

3 grunde til, at din baby skal have en god teknik ved brystet

  1. Lettere adgang til mælken
    Når dit barn har fat langt inde på brystet, kan han/hun hente en god mængde mælk uden at bruge unødvendige kræfter. En god teknik betyder, at mælken flyder jævnt og gør det muligt for babyen at få mælk i en stabil strøm.
  2. Effektiv tømning af brystet
    Med en god teknik tømmes brystet mere effektivt, hvilket kan forebygge mælkeknuder og brystbetændelse. Brystet skal helst tømmes effektivt for at undgå ophobninger af mælk, som kan føre til smertefulde tilstande. Hvis dit barn har en god sutteteknik, hjælper det din krop med at opretholde en stabil mælkeproduktion.
  3. Undgå smerter for mor
    Det kan være svært selv at vurdere, om ens baby har en god teknik eller ej. Mange mødre får ovenikøbet at vide, at deres baby har en fin teknik, på trods af at de ammer i næsten ubærlig smerte. Men smertefuld amning (næsten) altid et tegn på, at baby ikke har korrekt fat om brystet. Smertefri amning er et tegn på, at teknikken er korrekt, så du kan amme uden ubehag.

Læs vores artikel om brysttømning og ammestillinger her. 

Hvad kan gå galt med teknikken?

Forkert ammeteknik handler ofte om, hvordan babyens mund og tunge arbejder under amningen. Nogle babyer klemmer munden meget sammen, hvilket kan få brystvorten til at blive klemt flad af gummerne. Dette kan være meget smertefuldt for mor. Fejlagtig teknik kan også opstå, hvis din baby har et stramt tungebånd, som begrænser tungens bevægelighed op mod ganen, eller hvis din baby har spændinger i kæben, som gør, at teknikken bliver stram og anspændt.

Læs vores artikel om stramt tungebånd her. 

Men det vigtigste element i teknikken er, hvordan babyen får fat om brystet. Når baby får korrekt fat – det vil sige, at munden er bredt åben, og at han/hun får godt fat både om brystvorten og areola (det mørke område omkring brystvorten) – vil det typisk af sig selv løse udfordringerne med mælkeoverførsel og ubehag.

Tegn på, at baby har en god sutteteknik

  • Babys overlæbe vender udad
  • Hele eller næsten hele det mørke område af brystet er inde i barnets mund
  • Underlæbe og mundvige er skjult af brystet
  • Babys kind rammer brystet
  • Næsen er fri og nakken lige eller en anelse bagoverbøjet
  • Babys hage rammer brystet og masserer brystvævet under amningen
  • Du kan høre eller se babyen synke, hvilket indikerer en god mælkeoverførsel
  • Ingen smerte hos mor

Hvad skal du gøre, hvis teknikken ikke er optimal?

Hvis ammeteknikken volder problemer, så vil vi varmt anbefale dig at tilmelde dig vores SMART Ammehjælp forløb, hvor du får alle teknikkerne til at hjælpe din baby korrekt til brystet samt ubegrænset 1:1 support med vores ammevejleder. Ved at justere grebet og sikre, at babyen får det rigtige fat, vil næsten alle opleve, at udfordringerne mindskes.

Læs mere og tilmeld dig SMART Ammehjælp her. 

Søg hjælp og overvej 1:1 rådgivning

Hvis du oplever, at teknikken stadig driller, selvom din baby får korrekt fat, kan det være gavnligt at søge personlig rådgivning. En ammekonsulent kan hjælpe med at optimere teknikken, vurdere din babys sutteteknik og tungebånd og undersøge, om der er spændinger i kroppen, som påvirker amningen. Når du deltager på SMART Ammehjælp får du 10% rabat på en individuel ammekonsultation, hvis du ønsker at supplere med dette.

Ansigtsmassage og afspænding til baby

Hvis du mistænker, at din baby har spændinger i kæben, eller hvis din baby har svært ved at åbne munden stort, kan en blid ansigtsmassage også være gavnlig. Brug blide strøg og små cirkelbevægelser omkring kinder, øjne, pande og hage. Så længe det er blidt og rart for din baby, kan det hjælpe med at afspænde området og gøre amningen mere behagelig.

Husk, at du og din baby er på en læringsrejse sammen. Giv jer selv tid til at finde rytmen, og tøv ikke med at søge hjælp, hvis du har brug for det. Ammeteknikken kan gøre en verden til forskel for både komfort og mælkeoverførsel og er den allermest hyppige kilde til smertefuld amning og sår på brystvorterne, når den ikke fungerer.

Læs mere om sår og smerter af amning her. 

Author

Hvad betyder en god ammeteknik?

det koster 0 kr

Kurser om første trimester, fødselsforberedelse, amning, babypleje, søvn, træning og meget mere

DET ESSENTIELLE GRAVIDITETS - OG BABYFORLØB

FÅ adgang til en app fyldt med viden til dig

E-bøger og guides om bækkengener, delte mavemuskler, udstyr til graviditeten og baby 

Sparring og rådgivning af jordemoder og sundhedskonsulent + fællesskaber direkte i appen

Daglige mails med viden om din graviditets - og babys udvikling

god ide alarm!

Lad os være 

Pennevenner

Få en daglig email om din graviditet - eller babys udvikling, gode gratis kurser som du helt sikkert får masser af viden og læring ud af, og unikke tilbud og et skønt fællesskab, ved at tilmelde dig vores dag-for dag nyhedsbrev her! Du kan afmelde dig med et enkelt klik, hvis du ikke længere vil forkæles maks! Og der er INTET spam - det lover vi!