5 øvelser mod smerter i ryg, nakke og skuldre

maj 8, 2019 | 0 Kommentarer

Uhensigtsmæssige ammestillinger og løft dagen lang?

Mange oplever at få ondt i ryggen, lænden og nakken af at løfte på sit barn. Det er hårdt for kroppen at skulle bære rundt på baby, og samtidig ser vi ofte mange uhensigtsmæssige ammestillinger, der giver slemme spændinger i skulder- og nakkepartiet.


Måske dit barn er faldet i søvn i dine arme, og selvom du sidder virkelig dårligt, så tør du knap nok bevæge dig, for nu sover baby endelig! I stedet bliver du siddende, med den ene skulder presset op til øret, lidt halv akavet i sofaen eller lænestolen.
– og tro mig, du er ikke den eneste!

 

Desværre sætter disse ammestillinger og alt din slæben på din baby for alvor din ryg og lænd på prøve.

 

Afspænding kan hjælpe dig godt på vej

 

Det er vigtigt at træne din ryg stærk, for at holde til dagens mange løft og anstrengelser. 

Samtidig er det en god ide at løsne op i ryg og skuldre, inden du går i seng eller i løbet af dagen. Vi har fundet 5 gode øvelser, som kan mindske spændinger. Du kan lave disse øvelser flere gange om dagen, eller når du kan mærke, at du har brug for løsne op.

 

Små skulder vip

  • Løft armene op i en 90 graders vinkel, og pres skuldrene bagud ved at samle skulderbladene. Pas på du ikke trække skuldrene op til ørene.
  • Stil dig med ryggen til væggen og sørg for at hele armen fra håndryg til albue er i kontakt med væggen.
  • Hold et lille opspænd i din core og træd et skridt ud fra væggen.
  • Bevæg nu armene i små vip op og ned, så du kan mærke at skulderbladene virkelig får lov til at arbejde.
  • Arbejd i 30 sek. og gentag et par gange om dagen efter behov.

 

 

Bryst stræk

  • For at vi kan arbejde i ryggen, er det vigtigt at vores brystmuskulatur og forside ikke modarbejder os.
  • Stræk brystmuskulaturen ud ved at bruge en kasse eller stol.
  • Placer underarmen på stolen og hold en 90 graders bøjning i albueleddet.
  • Pres nu overkroppen ned af, så du kan mærke et stræk på forsiden.
  • Tag en dyb vejrtrækning og sænk din arm lidt længere ned, mens du puster ud.
  • Gentag med modsatte arm.

 

 

Side stræk

  • Placer højre fod bagved den venstre, og stræk højre arm ind over hovedet.
  • Hold en lille corespænding, så du ikke svajer i lænden.
  • Jo mere du læner dig til siden, jo større vil strækket føles.
  • Gentag til modsatte side.

 

 

Skrå nakkestræk

  • Placer hånden på den ene side af dit baghoved.
  • Træk langsomt hovedet fremover, til du mærker et stræk i nakken.
  • Gentag til modsatte side.

 

 

Ko og kat

  • Stil dig på alle 4.
  • Tag en dyb indånding mens du svajer i lænden.
  • På udåndingen skyder du ryggen op ad og trækker skulderbladene fra hinanden.
  • Gentag indtil du har fået arbejdet ryggen godt igennem.

 

Vores bedste råd sammen med disse øvelser..


Øv dig i at sænke skuldrene og løfte korrekt med din ryg i løbet af dagen!

Formår du dette, så lover vi, at du i løbet af kort tid vil mærke en stor forskel på din krop og din holdning.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til vores univers. Her vil vi dele alt fra opskrifter og træningsprogrammer, til personlige indlægs og den nyeste viden. Vi brænder for at hjælpe gravide, mødre og familier, mod en sundere og stærkere hverdag, og vi glæder os til at inspirerer alle jer derude. Tak fordi i læser med <3

Share This