fbpx

Ja jeg vejer stadig 20 kg. for meget!

24. august 2018 | Personlig | 0 Kommentarer

Ja, jeg vejer stadig 20 kg for meget.

Jeg kan ligeså godt ærligt indrømme det, jeg synes, det er pænt irriterende, at jeg, snart 5 måneder efter mit 3. barn, mangler at smide 20 kg. Især fordi jeg arbejder som personlig træner og ernæringsfysiolog til daglig, og så burde man vel havde tabt sig nu, ikke? Men det er måske derfor. Jeg bruger al min tid på at hjælpe andre ned i vægt, så jeg har ikke tid til mit eget projekt? Ja, for det skal da ikke herske nogen tvivl om, at jeg har nok af undskyldninger. ”Mit vand gik i 27. uge, så jeg var sengeliggende i 10 uger”… Jeg har bare så sindsygt travlt”… ”Jeg starter på mandag”. Lige pludselig er det gået op for mig, at jeg fuldstændig har nedprioriteret mig selv, og selvom jeg et eller andet sted på vejen har taget den beslutning, har jeg alligevel også slået mig selv oveni hovedet over det. Jeg har sagt grimme ting til mig selv om mit udseende, jeg har siddet med dårlig samvittighed over den manglende træning, og den lidt for ”barsels-agtige” kost.

Og det værste af det hele er, at jeg har tvivlet på mig selv og mine fagligheder, fordi jeg har ladet mig sammenligne med ”insta-moms” og andre, der har født for 5 måneder siden, som bestemt ikke ser lige så tykke ud som mig. Det jeg fortæller andre de skal lade være med, har jeg selv gjort. Uden at være klar over det. Og det har ikke medført andet end en følelse af ikke at strække til, at være forkert og ikke mindst at være en tyk og u-sej mor. Selvom jeg har mange undskyldninger, er der også en årsag til det. Jeg har valgt at fokusere på min familie og mit arbejde som selvstændig, og det har betydet, at der ikke har været tid og overskud til at tabe mig hurtigere. Desuden mistænker jeg lidt min mand for at have en finger med i spillet, ved at fodre mig med nøddebarer og mælkebombe-musli i en lidt for insisterende grad, i håb om, at mine bryster venter et par måneder mere med at forsvinde ud i den blå luft.

Jeg er fanget under samfundets (læs; mor-politiets) forventninger. Nogle urealistiske forventninger om, hvad man skal kunne og ikke skal kunne, når man er gravid og lige har født. Selvom jeg hader at indrømme det, har især mit instagram-forbrug sat sine spor i min opfattelse og mine krav til mig selv. For mig er det vigtig at være sund, at tilbringe tid med familien, at udleve mine drømme, at kunne finde det gode i mennesker og at bruge min viden og mine kompetencer til at inspirere og motivere andre til at være de bedste udgaver af sig selv. Jeg ved jo godt, hvad sundhed er for mig. Det er at balancere min kost og træning på en måde, som gør mig glad, stærk og sund. Det er ikke at træne 3 gange dagligt og leve af salat, men ej heller at lade være med at dyrke motion og spise junk. Jeg ønsker at bibeholde en sund balance, selvom jeg træner (læs, trænede) 1 gang dagligt og holder (læs; holdt) mig fra sukker (som hovedregel). Jeg havde en god balance med, at mine intentioner ikke var at skulle ligne en, der skulle stille op i en bikini-fitness konkurrence, men at være sund så jeg havde energi, overskud og glæde i mit liv – og til mine børn. Og det kørte godt for mig.

Under min 1. og 2. graviditet havde jeg energi og overskud til at holde den sunde linje. Jeg bibeholdt mit træningsniveau, jeg dødløftede 125 kg den dag jeg fødte, men jeg var bestemt ikke en bedre mor eller mere sej, end jeg er nu. Jeg var glad og tilfreds, også selvom jeg vejede 7 kg for meget til at kunne blafre med flad mave og stor numse på de sociale medier 3 dage efter fødslen. Jeg kunne dog passe mine før-graviditets bukser på stedet. Altså hvis man regner træningstights som bukser?! I stedet viste jeg mine følgere min tykke og bløde mave, for hold nu op, hvor var jeg stolt af, hvad min krop havde klaret, og det lille væsen den havde gemt på i næsten 9 måneder. Og det var dét, som var vigtigt. At jeg havde det godt.

Men hvad er sket siden dengang, jeg hvilede i mig selv?

Jeg vil faktisk give de sociale medier skylden. Ikke kun fordi det er nemt at skyde skylden over på noget andet end sig selv, men fordi der er mange, der har det ligesom mig. Andre, der oplever, at det at holde barsel er et evig mas om, hvem der kan indrette det pæneste børneværelse med de flotteste møbler, helst i eg og pastel, med en lille klat guld hist og her. Hvem, der kan lave de vildeste anretninger af brunch til mødregruppen (og selvfølgelig dele det på instagram med hashtag royalcopenhagen). Hvem, der har det flotteste nybyggede hus og hvem, der har det sejeste (læs: dyreste) tøj til guldklumpen. Og ikke mindst hvem, der har den skarpeste krop, lige efter fødsel. Jo før, desto bedre. Det giver bare ikke et indblik i hvordan livet som mor kan være, også på de dårlige dage, eller hvordan de fleste dage rent faktisk ser ud lige efter fødsel. Jeg er ganske normal, men på mange måder også helt unik.

Når de fleste holder barsel, har jeg min baby med på arbejde, hvor vi hygger, underviser og sover lurer i løbet af dagen, men også hvor vi holder en forretning kørende. Samtidig er jeg mor til 3 børn under 4 år, og har altid gået op i træning og sundhed, hvorfor jeg også valgte at læse sundhed og ernæring, samtidig med jeg startede op som iværksætter og var gravid med nr 1. Jeg vil da gerne være hende, der står frem på sin blog eller IG-profil med et Daniel Wellington ur jeg har fået sponsoreret og nybarberede, solbrune stænger, med sin six-pack i lækkert undertøj, der ikke er vasket i stykker og fyldt med gylp, så meget make-up, at det ser helt naturligt ud, og en perfekt mor-knold som er det eneste, der bare lidt indikerer, at man lige er blevet mor. Men hende er jeg ikke. Jeg er hende, der fortæller, at det er okay at have et rodet hjem, søvnløse nætter og hende, der ikke helt kan finde ud af, hvordan man pænt takker nej til den lækre kage hos mødregruppen. Det er også okay, at man ikke kan passe sine bukser, og konsekvent handler nyt ventetøj, trods det man allerede har født.

Man skal stadig være sund, men i hvilken grad?

Det er vigtigt at pointere, at ønsket om at komme tilbage til min gamle, slankere og noget mere trænede udgave af mig selv, skal komme indefra. Det skal være fordi, det gør mig glad. Ikke fordi det forventes af andre. Det skal gør mig gladere at være tilfreds med min krop, at vide at jeg er sund for mig og min familie, og at være stærk og skadesfri. Jeg får mere energi af at dyrke motion. Energi jeg kan bruge på at blive en endnu bedre mor. Så jeg kan holde ud at lege med mine børn. Livet er bare dét bedre, når man er glad, og har det godt med sig selv.

Selvom jeg har været i gang med at tabe mig i noget tid, går det ikke så hurtigt, som det kunne have gået, hvis jeg havde gået all-in og lavet en masse regler for mig selv, og måske endda startet på en eller anden kur. Jeg ved bare af erfaring (og rent fagligt) at en kur ikke er det rigtige, hvis man er ude efter et langvarigt resultat. De fleste ved jo godt, at de ikke skal spise ubegrænsede mængder kage, chips og slik, at de måske skal begrænse sodavandsindtaget, og ikke lade maden svømme i sovs og kartofler. Men alligevel er vi mange, der har lidt ekstra på sidebenene. Det handler om at ændre sine vaner, at arbejde mod sit mål samtidig med, at man har mulighed for at passe sin baby, familie, arbejde og alt det andet, der nu også skal passes. Jeg har derfor ikke travlt med at smide mine kilo, og jeg ved, at jeg inden længe, igen kan være glad for min krop, trods strækmærker, lange bryster og en ”anelse” fladere røv.

Så… hvis du nu sidder og tænker, at du egentlig også gerne vil smide de kilo, men ikke har kunnet finde tid og energi til det, har jeg samlet mit program online. Her forsøger jeg at få mere træning ind i mine daglige rutiner samtidig med, at jeg ligeså stille får min kost optimeret og tilpasset et vægttab, uden at reducere min mælkeproduktion og tiden med min familie. Desuden har jeg sat en guide op til, hvordan man kan ændre sine vaner 1 ad gangen, for at holde fast i det, der gør dig glad, uden at skulle bruge tid på det, du reelt ikke har. Du kan hente det gratis ved at tilmelde dig nyhedsbrevet nedenunder.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan sætter jeg nye mål og når dem

Sådan sætter jeg nye mål og når dem

Jeg har læst ufattelig mange selvhjælpsbøger, set foredrag og udforsket, hvordan man kan coache sig selv, og nå de mål man sætter sig. I dag vil jeg derfor dele min viden med jer, så I måske også kan få lidt inspiration til, hvordan I kan nå de mål, I har! 

Derfor skal du træne sammen med andre

Derfor skal du træne sammen med andre

Når du træner med andre, udforsker du også dine sociale relationer, og du bliver mere disciplineret af at have en aftale, du ikke vil aflyse i samme frekvens som aftaler med dig selv. Udover det får man sparring fra andre, og træningen bliver mere kreativ og variabel, idet man er flere om at vælge øvelser og designe programmer. Så når du træner med andre, får du generelt bedre resultater, end når du træner alene. 

Share This